En undskyldning for at prale...

Hm. Der er sket noget, som jeg ikke kan skrive om på bloggen. Det er ikke noget vildt, det er bare noget der involvere nogen andre. Desværre har det efterladt mig med en lille skriveblokering. Så forvent en ualmindelig kedelig blog i et lille stykke tid. Jeg påtænker at spamme den med fotos!

Her kommer det første! Nemlig et billede af den vest jeg har strikket til Svesken. Mit første rigtige strikkeprojekt efter alle halstørklæderne. Helt selv har jeg gjort det. Uden opskrift endda. Og den er så fin. Men lidt for stor. Næste vinter kan hun nok passe den.

Er jeg ikke dygtig?

Åhja Åhja Åh

For fisan det var sjovt! Der var hjemmelavede snapse, dejlig mad, søde søde kolleger og tiptop-stemning.
Jeg er på en måde opladet, på den anden side lige lidt flad, hvis i forstår hvad jeg mener?

Ps: det er idag i kan læse et indlæg om mit/Sveskens/vores ammestop ovre på maminka. Sikken et held at jeg nåede at stopppe inden snapsesæsonen....

Det kan vel kun gå galt...

I 2003 var jeg til en virkelig festlig julefrokost. Der blev danset og spillet luftguitar det meste af natten, og det var en helt utrolig vellykket fest.
I 2004 var jeg gravid, men stadig så tidligt i graviditeten at den var en hemmelighed. Derfor var det en julefrokost, hvor jeg var hende den kedelige der sad og undlod at drikke helt uden at fortælle hvorfor. (Og jo man KAN godt ha det sjovt uden at drikke, men når man er i selskab med 250 halv- eller helsnalrede mennesker, så er det bare ikke så let.) Ved siden af mig sad desværre ham den kedelig der heller ikke drak. Også han uden at sige hvorfor. Men jeg gætter på at det ikke var en graviditet. Det var faktisk ikke ret sjovt. Desværre tabte jeg senere barnet, men det er en helt anden historie
I 2005 var jeg gravid igen. Denne gang ret højgravid. Jeg kan faktisk ikke huske den julefrokost. Måske var jeg ikke med??
I 2006 var jeg med! Og jeg var ikke gravid. Ammede heller ikke. men var dog stadig på barsel. Og derfor ret langt væk fra tegnestuejargongen. Det var okay hyggeligt, men ikke nogen fantastisk fest. Savnede vist min førstefødte ret meget, på denne min første nat ude.
I 2007 var jeg i helt nyt job. Og jeg troede måske jeg var gravid. Så jeg var ligesom hende den nye der ikke kendte folk. Og som samtidig var pinlig ædru. Det viste sig at jeg (endnu) ikke var gravid. Det var jeg så til gengæld to måneder senere, da jeg virkelig slog mig løs med cava og g&t til nytårskuren.
I 2008 var jeg nybagt mor til Svesken, og ikke rigtig til så meget. Udover amning og den slags.
Og i morgen skal jeg til julefrokost igen! Jeg er ikke gravid og jeg ammer heller ikke. Og jeg glæder mig! Festen holdes i Århus, og vi kommer først hjem igen lørdag. Det bliver så spas. Er så klar til noget sjov. Og noget dans. Og noget snak. Og nogen drinks. Og noget fri...

Øh ja, det var måske også lige store nok ord...

Nu skrev jeg vist principper. I går. Men altså principper og principper... der kom jeg vist lige til at lyde lidt hellig. Eller... altså...øhm... det var ikke min mening at komme til at lyde hellig. Mener jeg. For godt nok så er det lykkedes os at overholde et slags fortsæt om ikke at lade børnene se morgentv på hverdage. Men om det er et sådant helt rigtigt princip er måske så meget sagt. Jeg har bare ikke lyst at ha al vores hverdag sovset ind i tv. Og Manden er jo rigelig god til at ha alle medier (radio/tv/texttv/pc) kørende på engang, så snart han ser sit snit tik det. Så finder det bare ikke nødvendigt at introducere Fisteren for morgentv. Og det fungerer altså ret fint for os.
Andre principper der også fungerer, sådan rimeligt, er at der ikke bliver drukket saft- eller sodavand, at yoghurt er naturel, og at ting som Kindersnitte og petit danone, det ved vi slet ikke hvad er.

(pause hvor vi alle sunder os over hendes hellighed/undertegnede)

Til gengæld!
Så er der altså andre principper det ikke går så godt med. F.eks. den med at Fisteren først skulle introduceres for slik og kager når han blev 3 år. Det holdt til han var 1½. Ostehaps og figenstænger ryger også ned med lynets hast.
Det var også meningen at børnene i det mindste skulle smage på det mad der blev serveret. Det går heller ikke altid så godt med det. Og det er ikke sjældent at Fisteren foretrækker havregryn med mælk inden han overhovedet har set hvad der er på menuen.
Og så er der den der med at dobbeltsengen er for de voksne, og børn sover i deres egne senge. Den går det heller ikke så godt med. På nuværende tidspunkt kan jeg faktisk slet ikke huske hvornår Svesken sidst har været, bare forsøgsvist, anbragt i egen seng...

Og jeg er helt sikker på at der er mange flere såkaldte principper vi gang på gang overtræder. Og også en del vi slet ikke er bevist om at vi overholder. Fordi de ligesom bare helt indiskutabelt har været en del af vores hverdag. Som morgentv. Det kunne vi, de voksne, nemlig heller ikke selv finde på at se. Og som fraværet af saft og sodavand. Det drikker vi nemlig heller ikke selv. Til gengæld har selv den lille etårige Sveske lært hvordan chokolade og kage ser ud. For det kan vi voksne nemlig ikke undværre....

Hvilke principper?

Bananer til morgenmad, bananer til frokost, bananer til aftensmad. Suppleret med en ostehaps i ny og næ. Svesken er nede. Der er snot i guirlander, og ingen nattesøvn. For fjerde nat i træk har jeg undværet det der søvn. Og det klæder mig ikke.
Således har nogen fået lov at se Morgenhår på tv mens han spiste morgenmad, på trods af at vi nu i næsten fire har påstået at det ikke findes i hverdagene. Held og lykke til mig, når jeg skal trække morgenens svipser retur...

Barselsmandag

På trods af kedeligt vejr, og et minimum af søvn, så føles sådan en mandag på barsel godt nok som en lille slags velsignelse, ovenpå en oplevelsesspækket weekend.
Aaah

Tillykke med mig

Så er jeg tilbage. Vi har været en tur i Århus, meget passende min fødeby, for at fejre min fødselsdag. Og det har på mange måder været en rigtig god weekend, og på andre måder en lidt hård weekend.

Den hårde del bestod blandt andet i at jeg missede to nætters søvn, ikke pga. af fest, men pga. uroligt sovende, meget snottede børn, i smal seng, med mig i midten! Så ved vi vist alle hvordan dagene er...
Hårdt er det også at jeg altid får den fornemmelse, at jeg går glip af min far når vi er der. Han er rigtig vestjyde og ikke typen der kommer mange/store ord ud af. Hans (i øvrigt søde og velmenende) kone derimod, hun er god til at konversere. Og det føles bare som om jeg går glip af at være i min fars tavse, men hyggelige selskab, når jeg skal være selskabelig i stedet. Helt ærligt så har jeg brug for min far til at være far for mig (og hans egen måde er ok), nu hvor jeg ikke har min mor til at være min mor....

Den gode del af weekenden, bestod til gengæld af hele 5 timer til mig. I byen med shopping og efterfølgende frokost med veninder. SÅ hyggeligt var det! Og så var det altså også sådan i øvrigt hyggeligt, at opleve min far og hans kone være bedsteforældre for ungerne.

Hey, og køreturene, de gik faktisk også okay. Ikke helt gnidningsfrit, men ok. I hvert fald bedre end forventet.

Frustrationer

Helt helt ærligt.
Jeg er sgu ikke så vild med det her barsel længere. Altså jeg er vild med barnet, men hold da helt kæft hvor jeg savner at gå ud af døren, at tænke voksentanker, snakke med voksne, drikke kaffe, cykle gennem byen alene sammen med alle de andre der er på vej ud for at tjene penge.
Vejret er røvsygt, humøret er sort og min lunte er kort. Jeg taler alt for bestemt til Sveskebarnet, og jeg er SÅ forbandet tæt på at kaste mig omkuld på gulvet og skrige mine frustrationer ud.
Så kan vi ligge der sammen, Svesken og jeg, for hun finder sig ikke i noget for tiden, og kaster sig i arrigskab rundt, hver gang jeg finder på at bruge mine arme til noget andet end at bære rundt på hende.
Ville ønske jeg kunne tvangsudskrive Manden til at gå herhjemme, så skulle jeg fandeme nok ordne det arbejdsmarked. Hvor svært kan det være?

På opfordring

Jeg har fået en kommentar med en opfordring til at dele mine pakkekalendergaveindkøb med jer.

Jeg synes ikke det er nogen ret fantastiske gaver, eller specielt fantasifyldte, men jeg har dog næsten fundet alle 2x24 gaver, og det er da også en ganske pæn bedrift.

Fordi jeg ville ønske at nogen havde inspireret mig, så løfter jeg hermed sløret for hvad der er i nogen af gaverne. Men sig det ikke højt, for herhjemme tror vi nemlig det er julemanden der kommer med kalendergaverne...

Fisterens først (dreng, næsten 4 år)

Der er bla;

hønseringe

klistermærker

modellervoks

stempelpuder og stempler

en fløjte

en strikkelise

pap-sammel-selv-roboter

overskæg

biler

sæbeboblevand

notesbog

vejskilte

legofigur

hello kitty kiks med jordbærsmag (!)

japansk slik

Nogle af tingene bliver delt på flere gaver, og så har jeg også købt en julebog med Pedersen og Findus, som han får d. 1. december. Så kan vi nå at læse den mange gange!

Til Svesken, som jo kun lige er blevet 1 år, og som derfor næppe forstår konceptet, men som er meget temperamentsfuld, har jeg købt lidt mindre gaver, som mere fungerer som symbolske dimser.

Her er bla;

sæbeboblevand

bondegårdsmagneter. Der er tyve i æsken, så den strækker jo nærmest hele vejen!

træradiser og jordbær

farveblyanter

små grydeskeer

pixibog

puslespil

Og så bliver der efterfyldt med rosinpakker.

Gaverne er købt løbende når jeg er kommet forbi billige småting. Jeg har forsøgt at købe enten ordentlige ting eller ting der bliver brugt (og dermed forsvinder) hurtigt. For jeg orker ikke at lejligheden flyder med 48 ubrugelige dimser når december er ovre. Når ungerne bliver lidt større så går vi over til adventsgaver i stedet, men lige nu er glæden ved at få en pakke, større end glæden ved at få noget brugbart :-)

Neverending story

I dag skulle jeg ha været startet på arbejde igen. Min barsel er slut, men i stedet for at være på arbejde og tænke kreativt og nytænkende, så er jeg på ulønnet orlov, med lillebitte tilskud til pasning af eget barn fra kommunen, og jeg har derfor stadig uredt hår til langt op af dagen, halvnusset tøj og barn klæbende til kroppen.
Har haft barselsbesøg og rodet rundt på nullermandshærget gulv, i stedet for at tjene penge, være faglig og mødes med kolleger ved kaffemaskinen.
Det er ok. Lidt endnu.

Alene i mørket.

Vi er velsignede med to meget skønne børn herhjemme. Og især den mindste synes også at jeg er ret skøn. Tror også ret sikkert at den store er glad for mig. Men han udtrykker det ikke ved rent fysisk at kræve at være i kontakt med mig hele tiden, eller som Svesken, i hvert fald som et minimum at være i samme lokale. På mange måder er det jo virkeligt hyggeligt med alle de kram og kys og kærlighed op og ned af stolper. Ind imellem er det dog også en anelse frustrerende. For eksempel hvis man nu skulle bruge sine arme til et eller andet. Eller hvis man tillader sig at forlade soveværelset om natten. For bare lige at gå på toilettet.
Kort sagt, så trængte jeg lidt til at ha min krop lidt for mig selv. Ude af rækkevidde for kærlighedskrævende tumling. Det kan ikke lade sig gøre herhjemme, så jeg har været i biffen!
jep. Ude af rækkevide. Bare mig og en kop kaffe inden filmen, og så mig og nogle få andre eftermiddagsbiografgængere inde i mørket. Jeg så 'Jeg har elsket dig så længe', og den var rigtigt god. Jeg kneb en tåre og nød at lade mig føre rundt i andre folks skæbner. 3 timer tog det hele, og jeg var faktisk ladet op, og klar til kærlighed og krævende arme igen da jeg kom hjem.
Jeg gør det snart igen. Er jo fuldstændig bagefter, rent biografmæssigt.

Kære Anna og Astrid

Nu er jeres vandregaver afsendt.

Jeg glemte at vedlægge det lille kort med hilsener... tilgengæld har Fisteren skrevet navn på gaverne. Så når i om lidt modtager et lille brev med en pink pakke i, så er det den fra mig. Håber den kan vække lidt glæde i denne helt ufattelig grå november, vi har os i år.

Og kære Kamilla. Du har stadig ikke sendt mig din adresse. Hvis du sender mig den, så skal jeg nok sende dig en gave også....

Ting man kan gøre på en torsdag

• Gå langt i nye gummistøvler. Med ondt i fødder til følge.
• Drikke kaffe. Og spise kage.
• Drikke Asti.
• Og gløgg
• Snakke og grine i timevis.
• Og næsten udvikle skøn forretningsplan.
• Samle virkelig mange bøger op, og stille dem tilbage i reol.
• Hilse ganske kort, men virkelig hyggeligt, på mand i tights.
• Gå rigtigt langt igen. Nu med endnu mere ondt til følge.
• Finde meget dejlig chokolade i pose. Og prøvesmage. Bare lidt.
• Og prøve at holde sig vågen. Bare til efter aftensmad.

En hårfin grænse

Der går en hårfin grænse, som gang på gang overtrædes, mellem hvor sød fisteren er når han er en drillepind, til hvor pisseirriterende han er, når han bliver ved. Og ved. Og ved.

Stort og småt, mest småt.

I øvrigt så glemte jeg helt at fortælle (prale af) at udover at klare ammeafvending i stiv arm, så groede Svesken også lige to tænder, og har den tredje undervejs. Og hun tog sine første to skridt. Sidelæns, men alligevel. Alt sammen i sidste uge.
Her til aften har hun spist både gulerod og ærter. Frivilligt. Så der er håb forude, sådan rent vitamin-og-varieret-kost-agtigt. Og så pev hun slet ikke da hun i dag blev vaccineret igen-igen. Og jeg tror faktisk næsten jeg har 2 x 24 pakkekalendergaver i hus.
ja, jeg skrev jo at det var mest småt....

Nåh ja og så hang der et opslag i børnehaven om at de holder lukket i morgen. For fisan da. Selvfølgelig er det røv og nøgler og mere til, at de der inde i kommunen igen synes at de skal spare på børneområdet, men helt ærligt så er jeg sgu ret træt af at vi forældre oveni det skal straffes med en lukkedag. Med 12 timers varsel.

Et er ude...

Rygtet går om at man taber sig af at amme....!
Hm. Siger jeg bare.
Alternativt er der dem der siger, at hvis man er en af dem der ikke taber sig af at amme (som undertegnede), så er man nok en af dem der taber sig, når man holder op med at amme. Det er noget med at kroppen holder på fedtet...og et-eller-andet og et-eller-andet...
Der er også dem der siger at man først taber sig når man starter på arbejde. Giver måske meget god mening. Man kan jo ligesom ikke kaste direktørsnegle i hovedet hele tiden, hvis man også skal ha noget fra hånden. Og bevare sine kollegers respekt.
Den fjerde mulighed er vel så at man først taber sig når man gør noget ved det. !
Og den femte er så at man bare slet ikke taber sig.....

Håber håber håber på toeren.

Bring it on!

Jeg ammer ikke mere!!

Farvel til ammebh-en, jeg vil ikke savne dig.
Goddag til rødvin, julefrokoster, biografture, gløgg, tøseture, cafeer, middagsaftaler, parfume, frihed..... ahhhh

Fest eller Kolera?

Jeg er inviteret til en julefrokost med jobbet. Det kunne være sjovt, især hvis det blev afholdt i København. Det gør det bare ikke, det bliver holdt på vores kontor i Århus. Og jeg er lidt fesen ved at tage derover for det. For selv om de er søde, mine kolleger, så føler jeg mig virkelig meget langt væk fra arbejdslivet lige nu, også fra julefrokostudgaven af arbejdeslivet.
Problemet er at hvis jeg melder fra, så melder Manden sig til julefrokost på hans arbejde. Det er nemlig samme dag. Og så skal jeg passe børn i stedet. Og måske vil jeg så alligevel heller til fest...?

Ammestop, status dag 1

Antal kampe om bryster vundet, mor: 2, Sveske: 1. Hey, der står 2-1 til mig efter førstedagen. Ja ja der burde stå 3-0, det ved jeg, men måtte overgive mig under putningen i aftes. jeg var nemlig alene med begge børn, og Fisteren begyndte at mumle at han var så træææt, ude i stuen.

Formiddagsamningen klarede jeg ved at putte hende i barnevognen. Så den hårdeste kamp stod på i nat, og jeg er lidt balret i dag, på trods af at det ikke var helt så slemt som jeg havde frygtet. Måtte dog være vaks og omkring, da hun valgte at skrige og kaste sig rundt i frustration.

Planen for i dag er: kaffe, meget kaffe!

Note til andre der på et tidspunkt skal ud i et ammestop der kræver putninger i vogn: prøv at vælge en uge med en solskin... Og en uge hvor faren er hjemme alle aftner til at putte et evt. andet barn!

jeg er ikke skuffet, jeg er sur.

Min mand er ude. Det er noget arbejdsnoget. Han skal også ud på torsdag. Det er noget fodboldnoget. I sidste uge var han hjemme hele ugen, undtagen den aften han var i bilka. Og ugen før igen, var han ude 1 aften. Og så de der, hele 3 dage i træk, som jeg overlevede.
Og jeg er bare lidt sur over det. Selvom jeg slet ikke rigtig kan tillade mig at være det. For der er jo ingen der siger at vi begge to skal sidde og rådne op herhjemme.
Det er bare så røvsygt at det næsten aldrig er mig der skal ud. Så jeg kommer til at blive sur over at han skal. Hele tiden. Føles det i hvert fald som om.
Jeg har nemlig talt lidt på det. Så smålig er jeg så. Og det er ikke SÅ tit. Det kommer bare i stimer. Og det er jo også bare fordi, at det efterlader mig som den voksne og ansvarlig herhjemme, med to børn at underholde, mætte og putte. Og så en lillebitte smule fordi, at min teoretiske mulighed for at være den der skal noget ude i byen den falder, jo flere gang han skal. Fordi JEG synes at der må være grænser for hvor mange uregelmæssige dage der er på en uge. Og når jeg laver den slags regler, så er jeg jo selv skyld i at jeg sidder og rådner.
På nær selvfølgelig at vi var to om at få de der børn.
Aj, den var bisset. Og jeg er også lidt pms-agtig. Og træt. Og en lille smule sur. I princippet i hvert fald.

Måske er jeg bare rådden? Sådan rigtig overmoden barselsrådden...

3 mulige

Det her er det kedelige indlæg, om de indlæg jeg kunne ha skrevet, jeg har nemlig travlt - med at komme hen i sofaen...

1: En anden slags fest. -Om at jeg lagde mig med et maveonde og derfor gik glip af min datters 1 års fødselsdag. Til gengæld brugte jeg det meste af natten med en spand i nærheden. Billedet er fra festen.

2: Det moderne bybarn. -Om fisteren der sidder ved middagsbordet og råber 'Jeg vil ha sushi. Jeg vil ha sushi.' Det var ikke sket i vores barndom! I øvrigt slog han senere over i den mere ærlige 'Jeg vil ha det vi ikke har. Jeg vil ha det vi ikke har.'

3: 1 år, 1 dag og 1 tand. -Om den første tand, som endelig er på vej. Selvfølgelig sammenfaldende med ammestop. Som hermed er udskudt til i morgen....