spas ! ?

Engang, da jeg gik og kedede mig, kom vi til at snakke om noget med noget drinks-kaffe-blogmødre-mødes-i-virkeligheden-træf...

Og nu spørger Louise om det ikke skal til at være...

Så skal det ikke det? Skulle det ikke nærmest være nu, som i: lige om lidt? Når alle er tilbage fra sommerlandet, og inden Jeppe kommer ud af Annamette ? Altså inden d. 24. August.

Det kunne være en tur på Bryggen? Jeg ved ikke om de har drinks, men de har kaffe og hvidvin. Og dejlig aftensol. Og så er det tæt på 'nogen' af dem med små babyer...

'-Skal det være en fredag så?'

'-Ikke for min skyld, men det kunne det da være! Måske d. 14.? Eller måske en hel anden dag?'

Vil du være med? Hvornår kan du? Hvad passer dig bedst?

Send mig en mail, eller en kommentar, så skal jeg stykke noget sammen... og du behøver ikke bo på Amager (eller omegn) for at være med. Alle er velkomne!

indeniudenfor@gmail.com

I parentes bemærket

(Så glemte jeg også min nøgle i dag. Eller det vil sige; jeg smækkede døren, og indenfor var den pakkede taske med nøgler, nøglebrik til børnehaven, pung, telefon, strømper til Svesken, madpakke til Svesken og alt det andet. Hvor dum er man så? To dage i træk!
Men i den forbindelse: TAK til kaffebutik for 'lån' af banan til Svesken og opfyld af vandflaske, og for forståelse og opmuntring. Og TAK til børnehaven som havde bagt boller. Således med banan, vand og boller klarede denne utjekkede mor alligevel to sultne børn. Også TAK til vagten på Mandens arbejde som skaffede mig i kontakt med Manden, og ikke mindst TAK til Manden som kom nogenlunde tidligt hjem. For anden dag i træk.)

Når man ikke vil gå glip af noget

Så kan man jo ikke sidde med ryggen til kørselsretningen!

Og man kan heller ikke sove, for det involvere jo både at man ligger ned og at man lukker øjnene, og det kan man jo ikke, når man skal hænge udover kanten og følge med...

Og så må moren jo gå hjem og putte hende i sengen i stedet. (Hvis altså hun havde husket at få nøglen med. sgu.)

Tror Svesken er ved at være klar til at vi skifter liftdelen ud til fordel for klapvognsdelen.

Dans

Jeg har været ude at bruge min by. Jeg har smugkigget med til Outgames. Og det var festligt og fornøjeligt. Svesken og jeg var i dgi-byen til Ballroom-dancing. Og der var kvinder der dansede vals og tango (og mere), og mænd i palietter der dansede latin! Og hende vi kendte blev, med sin dansepartner, en flot nummer 5! (ud af 6).
I aftes var jeg på Bryggen og se moderne dans. Tel Aviv har en scene (og en bar!) på græsset, og der var smuk smuk danseforestilling.
Og så var der sørme også afterparty for ballromm-danserne. Og der blev gået til den.
Ok, jeg skilte mig ud, med min vielsesring og min baby, men jeg følte mig velkommen. Og selv om jeg ikke føler mig belastet af fordomme på homo-, bi-, trans-området, så er det sgu nok meget sundt, sådan lige at føle på egen krop hvordan det er at være en minoritet.

Jeg savner søvn. Og frihed.

Jeg har brug for søvn. Min familie har brug for at jeg får noget søvn. Snart. Jeg er træt af, at vågne sur og vrissen, efter alt for få timers søvn i træk om natten. Jeg bliver en sur mor. Og en vrissen kæreste. Og de har ikke fortjent det.
Hvis jeg begyndte at få sovet i længere tid af gangen om natten, altså så jeg måske var udhvilet om morgenen, så kunne jeg måske også tabe nogle af de der graviditetskilo, som nu stædigt og stadig hænger ved her 9 måneder senere... En slankere Line, ville ganske sikkert også være en gladere Line.
Som det er nu, skal der sukker og kaffe til for at få mig igennem dagen. Og det bliver næppe med den diæt, at der ryger kilo af.

Og frihed.... hvor er du?
Vil i dag bruge mine få kræfter på at udtænke en get-away til mig. Som inkludere frihed, afslapning og masser af tid til mig. Uden at Svesken lider afsavn på modermælksfronten. Altså i weekenden måske, og desværre uden overnatning. Er bare så uvant med den slags, at jeg slet ikke kan komme i tanke om hvad det er jeg gerne vil derude alene...

Det betyder noget!

Outgames er så småt i gang i København. Fisteren og jeg har været i byen i dag, og vi var forbi rådhuspladsen da der var gang i lydprøverne. Det var højt, og jeg tror det bliver en bravende flot åbning i aften.

I vinters, da jeg blev opmærksom på at der skulle afholdes Outgames -at det overhovedet var et arrangement der eksisterede, var min første indskydelse; kan det være nødvendigt, ville det ikke være bedre hvis homoseksuelle bare deltog i alt mulig sport på lige vilkår med heteroseksuelle?

Siden har jeg ændret mening. Og i dag, da vi gik rundt i byen, og det bare vrimlede med glade mennesker fra alle mulige lande, mennesker som elsker andre mennesker af samme køn som dem selv, så var det bare så fedt! Det var stort og det var fantastisk, og jeg er stolt af min by!

Gåsehud og en lille tendens til en tåre da Anisette sang sin sang! Og ja, jeg er ikke helt uvildig, jeg har et svagt punkt for homoseksuelle. Min mor var lesbisk. Og jeg savner hende. Og hun ville ha elsket det. Så nu elsker jeg det for både hende og mig.

Smuk Fest?

Første gang jeg var med til Skanderborg festival, var da jeg var 16 år, det var 1990. Og det var min mor der introducerede mig til det skønne festivalliv. I 1994, det år min mor døde, og mens hun lå i koma, var min bror med for første gang. Det var ikke i en særlig festlig stemning vi var der det år, men det var et uendeligt dejligt åndehul, i de måneder, hvor vi gik rundt og ikke vidste hvordan og hvornår vi skulle leve uden vores mor. Og det blev starten på en slags tradition. Siden har vi været der alle år. Frem til 2005 som medhjælpere, det sidste år med Fisteren i maven. Og derefter, det år fisteren var baby, var jeg af sted i et par timer i regnvejr, for ligesom at mærke stemningen. Året efter var vi der igen som medhjælpere. Og jeg savnede Fisteren. Sidste år var vi der på en dagsbillet. Mig med Svesken i maven, og det var fedt!
Og i år: ingenting...
Har jeg netop besluttet. For selv om jeg kunne få en sidste-øjebliks-billet i dag, så tænker jeg at det ikke går. Svesken er for lille, hun spiser for lidt rigtig mad, jeg ammer for meget. Selvfølgelig kunne jeg introducere hende for modermælkserstatning, men det virker som meget at gøre for et døgns frihed. Udmalkning til et døgn: så skulle jeg vist være begyndt for længe siden!
Jeg ved ikke om begrundelserne holder. Jeg ville faktisk ret gerne med. Selvom musikken ikke rykker. Og min bror ikke skal med. (Han skal nemlig sidde hjemme og vente på at deres baby kommer ud!) Manden så gerne at jeg tog med, og blev luftet. Og har endda tilbudt at betale billetten. Alligevel tænker jeg: nej. (og lidt øv). Er det det rigtige valg, eller er det bare lettest at være mor-martyren?

Hvad ville du ha gjort?

same same, but different

Svesken, den skønne smuksak, hun er stadig ret glad for modermælk (som i: vi kan rende og hønse med det der grød/mos) og hun lever stadig mest af det, på trods af lægens mening om indsnørrede bryster (mine), for at lukke for den varme mælk!
Også om natten. Mest fordi jeg bare er så træt, her næsten 9 måneder siden nattesøvn, at jeg tilbyder hende et bryst, for at få hende til at sove videre, når hun vågner en af de mange gange om natten. For det virker jo. For det meste. De gange det ikke virker, overgiver jeg mig til hendes nye falde-i-søvn-rutine: hun nuser (og river) i hår. Mit. Og jeg ligger helt skævt og dårligt for at lade den lille stjerne komme til. Hvad man dog ikke gør for at ens afkom skal sove. Minusset er bare, at denne nye vane, den er det jo også kun mig der kan imødekomme. Medmindre selvfølgelig Mandens brystbehåring kunne gøre det?
Mandens 'frisure' ....ikke så meget at nusse


Mors frisure efter putning...

Love hurts

Det her er hårdt. Det er hårdt at ha det sådan her. Det er hårdt at skrive et (lille) indlæg om det.
Først slår vi lige fast at jeg elsker mine børn. Meget. Og det er måske det der gør det hårdt.
For er det ikke sådan at kærlighed gør ondt. Men heldigvis også sådan at kærlighed overvinder alt. Det satser jeg på.
Vi har haft feriegæster, og det har været rigtigt dejligt. Men da de tog hjem i dag, var vi også rigtigt trætte. Hvilket vel, set i bagklogskabens klare lys, var en medvirkende grund til at resten af dagen ikke gik så godt.
Manden er lige nu den eneste der ikke har grædt af træthed og udmattelse.
Fisteren var træt. Meget. Og vi havde godt set det, og derfor stillede vi også meget få krav til ham. Men dem vi stillede var alt alt for meget. Så det kammede over. Og han ville gerne sove. Så jeg tilbød at læse en historie. Og det var bare ikke godt nok. Det skulle være far. Men jeg ville virkelig gerne. Også helt egoistisk; være den der gjorde hans dag god igen. Og den der fik ham til at sove.
Det måtte jeg ikke. Jeg skulle gå. Han elsker ikke mig. Kun far. Og han var rasende, ulykkelig og lige så han rystede. Han endte med at sparke mig i maven. Og jeg gik. Ud og satte mig i stuen, og tudede. Og tænkte: jeg hader ham. Men det gør jeg ikke. jeg hader at vi skal igennem sådan nogle seancer. Jeg hader når jeg ikke kan trøste ham. Jeg hader når han får mig til at føle mig så afmægtig.
Og jeg ville ønske at en tre-årig ikke kunne få mig til at græde. Men det kan han. Og det er nok fordi at jeg elsker ham, og vil gøre det bedste jeg kan for ham. Og fordi jeg bekymrer mig om, om det jeg gør, er det bedste. Han skulle jo helst vokse op uden traumer. Om tvangsputninger. Og han skulle jo gerne vide at mor elsker ham lige så højt som far gør. Også selvom han selv foretrækker far...

Manden fortæller netop nu til sin bror i telefonen, at 'Line ville ønske at det var fisteren der skulle på koloni i 5 dage' (Mandens bror har yngste barn på koloni i disse dage), men det er ikke rigtigt. Jeg ville ønske, at jeg IKKE havde lyst til at sende ham på koloni. Og jeg ville ønske jeg var en overkudsmor.

På en skala fra 1 til 10

Hvor irriterende er det så at:
Svesken er begyndt at holde sig en slags vågen en timestid ved 3-tiden om natten? Med pjevs og klynken. Og meget trætte øjne.

Hvor frustrerende er det så at:
ens egne børn (især den store) virker så uopdragne sammenlignet med feriegæsternes piger. Som selvfølgelig er på udebane, og derfor er små engle.

Hvor skønt er det så at:
se hvor meget Fisteren elsker at de er her. Han nægter at gå i seng, så længe der kan vrides mere leg ud af dagen. Hvilket giver udfordringer om morgenen, og han IKKE har sommerferie.

Hvor fedt er det så at:
være den der er på barsel, når ferien er slut.

Side 20 pigen

Jeg tænkte egentlig, at jeg ville gå lidt stille med dørene med det, sådan bare lade det være ved det det var; nemlig en lille bitte (nå ja så lille er den jo heller ikke) artikel skrevet af Annamette om mødre der blogger. Og jeg er en af dem.
Ikke fordi jeg var flov over artiklen, selvom det ville være skønt hvis man kunne suge hagen ind... så ville billederne klart ha været bedre :-)
Og heller ikke fordi jeg har fortrudt, men mere fordi jeg synes det var mest klædeligt ikke at gøre opmærksom på den. Sådan lidt på ja-jeg-er-jo-tit-i-medierne-så-jeg havde-nærmest-glemt-det-agtigt-måden. Men altså jeg er jo ret sjældent i medierne, så det er i hvertfald ikke den rette grund.
Jeg har kun fortalt om artiklen til de aller aller nærmeste, dem som jeg alligevel ville ha fortalt om bloggen på et eller andet tidspunkt. Og jeg har da også tænkt lidt over det med, at nu er den (bloggen) i hvert fald ikke en hemmelighed mere, ikke for Vores Børns læsere i hvert fald :-)
Og jeg ved jo ikke hvem de er: måske nogen af mine kolleger fra det virkelig liv, måske min kusine i det midtjyske, måske en gammel klassekammerat? Måske en jeg forlængst har brudt alle bånd til?
Det er ikke fordi den ikke må blive kendt, i så fald skulle jeg måske ha valgt et andet medie! Men jeg har dog endnu ikke helt brudt anonymiteten. Altså indtil nu. Hvor Manden kæk og glad viser artiklen frem til svigerfar og gamle venner (som jeg dog ikke mistænker for straks at kaste sig over internettet derhjemme!) på trods af at han endnu ikke har læst så meget som en linie på bloggen selv...
Nå men jeg er yderst bevist om at artiklen ligger derude på kioskhylderne, selvom det faktisk ikke genere mig, og heller ikke betyder SÅ meget, sådan for mit liv-agtigt ;-)
Men synes måske alligevel det er mere klædeligt lige at nævne det. Nu er den jo derude, artiklen. Og heldigvis sagde jeg pænt nej tak, til redaktionens forslag om at jeg skulle amme ved computeren, på billederne. Det ville alligevel være for mærkeligt. Altså, for det er da ingen af os der gør, hva? Og brysterne ville jo fylde pænt meget mere end hagen. Hvilket alligevel ville være lidt skræmmende. Også i et pænt børnemagasin som Vores Børn.

Mor og Far!

For et stykke tid siden begyndte Fisteren, at kalde sin far ved fornavn. Og det generer tilsyneladende ikke Manden. Nu er han også begyndt at kalde mig for Line. Og jeg synes bare slet ikke det er rart. Jeg vil være Mor. Så jeg retter ham, og han forstår det ikke, for 'du HEDDER da Line, mor!' Men han har fanget hvad jeg ønsker, selvom han ind imellem glemmer det, og derfor retter sig selv efterfølgende.
Og jeg ser allerede for mig, hvordan teenage-straffen til mig, bliver at fratage mig min titel... hvis altså jeg får afværget 'katastrofen' nu.

Det hårde ferieliv

Hvis du i dag så en person ligge og sove på en bænk med en barnevogn ved siden af sig? Så var det måske ikke en vagabond... måske var det mig!

Tænk sig at man kan være så træt, at man lige kommer til at tage en skraber ude i det fri.

Det her smukke barn sov i barnevognen ved siden af.

Trusselspædagogik!?

Jeg elsker jo det der med ferie, og jeg har det stadig, selv om nu hvor vi 'bare' er her hjemme, så er det jo mest Manden og Fisteren der har fri fra noget!
Jeg stresser derfor en lille smule over at få noget ud af dagene, så vi i det mindste har oplevet noget sommerferieagtigt, når vi på mandag starter på hverdag igen.
Således har vi i denne uge været på havnerundfart, i havnebadet, spist pizzaer på bolværket og i dag været i Dragør Søbad!
Og det har været fedt! For vi er jo velsignet med et barn, der er som en engel når vi er ude. Desværre har han næppe sat fødderne på hjemlig matrikel (heri tæller også bilen!) før han slår ganske over i den modsatte grøft. Det er derfor ind i mellem en særlig udfordring at få alle helskindet frem og tilbage i fornuftig stil. Så Svesken også får sovet og spist. Og vi voksne også stadig har en smule energi tilbage efterfølgende. Det lykkedes tildels i dag. Selvom det endte med en helt helt upædagoisk trussel fra min side, da han simpelthen ikke ville holde op med at drille. 'Hvis ikke du holder op med at drille nu, og begynder at hører efter hvad jeg siger, så gider jeg ikke tage med dig ud og se monsteret i Sommer Summarum i morgen!'
Vupti! Så var han igen en engel. Som oveni købet aede sin mor. hm.

5 år og 2 dage

Er der gået siden jeg mødte Manden i mit liv.
Det var til jazzfestival i Århus, og det var sådan noget med gin & tonic og fadøl. Jeg boede der dengang, og det gjorde han også...
Det var en drøn hyggelig aften, som endte med at vi besluttede os for, at han kunne tage med mig på ferie på Samsø ugen efter! Vi nåede at mødes en gang til, inden der var afgang med færgen. Og vi havde en ret god ferie på samsø!
1 måneds tid senere flyttede han til København, og vi havde allerede besluttet os for, at jeg skulle flytte med, så i oktober rykkede jeg også over til hovedstaden, og 14 dage senere stod vi, noget overraskede, med en positiv graviditetstest i hånden. Barnet mistede vi. Desværre lidt for sent i graviditeten, så det var en ret blodig omgang til at starte med, og det endte med at jeg blev lagt til at føde et meget meget lille foster.
3 måneder senere var jeg gravid igen, og denne gang endte det jo ret lykkeligt med Fisterens fødsel, sådan ca. 1½ år efter vi havde mødt i hinanden. Og så kan man vel sige at det siden er gået slag i slag med bryllup, næste graviditet og Sveskens ankomst.

Jeg ved ikke om man kan sige at vi er det perfekte match, jeg har eksempelvis altid forestillet mig, at jeg skulle ha sådan en krea-type med en stor sweater og krøllet hår, og ham jeg har fået mig, er jo nok mere sådan skaldet-og-t-shirt-typen, når han ikke lige stiller på arbejde i jakkesæt og hvid skjorte! Ikke Så krea...
Men omsorgsfuld og fantastisk. Jeg har eksempelvis fået lov til at sove alle (ALLE) morgner siden vi har fået børn. Og den anden dag, da jeg stod op, og stod der helt søvndrukken (ja vi taler jo ikke om at sove længe på før-børn-måden, men mere sådan noget med at strække den til kl. 8 eller nogen gange 9) og smurte madder, så opdagede jeg at osteboksen (ja sådan en er han også, en med oste i bokse!) stod ude, og jeg spurgte sådan lidt undrende hvad den gjorde der, og han svarede at han lige havde taget den ud, i tilfælde af at jeg skulle ha ost, så synes han den skulle være tempereret og ikke køleskabskold! Ret fantastisk ikke?
Jeg er så mere typen der kommer til at kommentere det med et: 'jamen jeg skal ikke ha ost.'

Vi har fejret os lidt her til aften. Fisteren annoncerede i morges at han ville sove hos bedstefar i nat. Og heldigvis for alle, så var den fin med bedstefar. Så vi har været ude at spise med Svesken (igen!) og gået aftentur og samtalt uden at blive afbrudt :-)

Bitterfissen

Er der nogen af jer der har læst den bog?
Det er sådan jeg er/har det i dag. Det er ikke sjovt for nogen. Ikke for mig, og slet ikke for familien. For selv om det er sandt at jeg elsker dem overalt på jorden, og ville dø hvis jeg skulle leve uden dem. Så ville jeg fisme ønske de var langt væk lige nu. Jeg vil ha noget af mit gamle liv tilbage! øv.
Og det er i øvrigt ikke bare i denne uge, men I DAG, at det er 5 år siden jeg mødte Manden. Lovprisningen af ham, må vente til en dag hvor jeg ikke er så ond i sulet.

SUK

Jazz

Jeg må indrømme, at det der med at komme tilbage til byen, efter to uger i den friske luft ude på landet, det tog mere på mig, end jeg var forberedt på. Måske er jeg alligevel ved at være klar til Villa og have?
Jeg gik og var lidt melankolsk det meste af dagen igår, og da ungerne var puttet, savnede jeg sådan helt for alvor udeaftener. De var bare så dejligt nemt, det der med at bare kunne sætte sig sammen ude i aftensolen efter at ungerne var puttet, istedet for at ende foran fjernsynet.
Men alle de fire jeg forsøgte at lokke med mig ud, havde allerede planer. Sådan er det jo med dem der ikke er småbørnsfamilier; de sidder jo ikke bare hjemme foran Barneby en lørdag aften...
Nå men altså, ingen kunne, og udlængslen var stor, så jeg besluttede at cykle ud i det alene. Og beløningen var 2 ekstranumre med Alberte på Bryggen, med solnedgang og et glas rødvin. Så kunne jeg ligesom blive i melankolien, men på den gode måde :-)
Og sidde der i mit eget gode selskab og huske på den aften jeg mødte ham der skulle blive min mand, og far til mine børn til jazzfestival i Århus. Det er 5 år siden i denne uge! Og vi har nået ikke så lidt, skulle jeg hilse og sige.

Fisteren og jeg har været til børnejazz hele dagen i dag. MEGET hyggeligt! Imens så Manden og Svesken Tour.
Og så har jeg lige været ude i den her sommeraften også, med min ynglingsvoksen. Og hvidvin og gulerodskage!

Langeland

Jeg skal ikke plage jer med feriebilleder, så her kommer bare et lille udvalg :-)

14 dage

Så er vi tilbage igen. Køreturen gik udemærket, omend det kun var den mindste der sov. Så ingen snoller til mig...
Det har været 14 dejlige dage på græs, og jeg må indrømme, at selv om jeg elsker Christianshavn, så strammer det omkring mig med alle de huse, biler og brosten. Vil gerne ha mere sommerland...

Antal:
havbade til mig: Mange -mindst 15!
bakker jordbær købt i det danske sommerland, og spist i en ruf: 10
køreture med mor på forsædet: 4! + hjemturen!
Slotte/herregårde set: 3
kilometer til nærmest butik: 8

Helt skønt at:
være omgivet kun af fuglesang og vind i træerne.
at bage snobrød med Fisteren.
spise ALLE måltider ude.

Fisteren fik ja til at få:
en gravko
et strandtennissæt
en fodbold
et badebassin
en legetøjsmotorcykel
et par målmandshandsker
pomfritter til aftensmad (3 gange)
mange is

Moren fik:
en ny kjole
4 glas hvidvin
4 cykelture helt alene (2 med solnedgange!)
3 timer ved vandet (fordelt på 4 gange)
mange is

Svesken lærte at:
kravle
men ikke at spise

Bare ærgeligt at:
vi ikke slap for at skælde lidt ud
krabber ikke spiser spegepølse
det allerede er slut

Næsten slut...

Sidder ude i den kølige, men smukke sommeraften. Forsøger at vride den sidste smule sommerferieaften ud af ferien. Nyder, med meget kolde tæer , et halvt glas vin og ser solen gå ned bag trætoppene. Måske går jeg først i seng når det er helt mørkt.... hvis jeg kan holde mig vågen! For i morgen aften kører vi mod Christianshavn igen, og holder den sidste uges ferie derhjemme.
Vi afprøver aften-køre-konceptet, og håber på to sovende børn på bagsædet! Og så er det slut med sommerlandet for os i år.
Men, men, men; sommer i byen: Også dejligt! Og til september; Bornholm....aaaah :-)

Udfordringer!

Stadig ferie, og stadig dejligt. Jeg trives frygteligt godt på græs. Med havet som nabo!
Men nissen er selvfølgelig taget med på ferie. Sådan er det jo med det. Vores nisse er udfordringer! Udfordringer der kan deles i en udfordring pr barn... og så den særlige udfordring det er selv at være bygget af den mærkelig kombination af egenskaber: utålmodighed, dovenskab, nydning og spas. Det er vel mine særlige uforenelige egenskaber der gør udfordringerne med børnene så store. De der børn de er sgu nemlig ikke så gode ud i behovs-udskydelse. Og det er jeg vel grundlæggende heller ikke, men jeg har vel lært det... 35 år... så er de vel et eller andet der har lagret sig som en slags erfaring.
Udfordring 1. Har meget aktivt barn. Som elsker spas-delen af sin mor, men som ikke synes vi skal stoppe mens legen er god. Og som derfor bliver ved og ved og ved, længe efter at jeg har sagt 'sidste gang'. Han synes også at det meste af det han finder på skal foregå NU! Og som modsætning til det, så synes han ikke at noget af det vi andre finder på, skal foregå på det hensigtsmæssige tidspunkt. Det være sig alt muligt: gåture (i dag kom han ikke med, fordi han ikke ville med. Før det var for sent, selvfølgelig!), aftensmad (det er sjældent han spiser før vi andre er færdige) og lidt fodbold på plænen inden frokost (han skiftede tøj 3 gange inden han var klar, og så var det ligesom for sent!)
Jeg ved ikke præcis hvordan jeg skal gribe alle de 'situationer' an som hans (og min) stædighed afstedkommer... men jeg håber på at noget af denne territoriekamp kan stilne af med tiden.

Udfordring 2. Babyen, hun ved også hvad hun vil. Hun vil ha bryster, vil hun! Det der grød og mos, det kan vi godt glemme, med mindre vi rammer hende på et særligt heldigt tidspunkt. OG vi har puttet både jordbær og banan i. Hun laver den helt stramme Kaj-mund og så pjevser hun indtil jeg knapper op for godterne. Det holder jo ligesom ikke i længden. Hun er over 8 måneder gammel, og jeg havde set for mig hvordan vi lige om lidt (som i næste uge!) skulle vende hende fra brystet om natten. Men kan man det, når hun ikke spiser (ret meget) fast føde om dagen? Og på mandag har vi endnu en kontrolvejning af hende, for lægen synes hun vejer for lidt. Jeg mener nu at dobbelthagen og elastikkerne om håndleddet taler mod at hun er undervægtig, hun er ganske vist lang og smal i det, men hun er næppe ved at gå til af sult. Og jeg kan jo ikke tvinge maden i hende, kan jeg?

Din og min og vores time?

Det her er vores nye bedste ven! En lydbog fra trafikklubben i min gamle discman - så kan Fisteren faktisk godt lige snuppe en time i eget selskab!! Svesken snupper en time på øjet. Og har lært at kravle (ikke samtidigt - men næsten!). Og Manden forsøger sig med en lille smule Tour når han kan komme afsted med det.

Vi har det i øvrigt ret dejligt, er så langt nede i tempo som man komme, og nyder at tusse rundt i hinandens selskab. Jeg savner dog lidt MIN time om formiddagen, hvor Svesken sover og jeg kan læse avisen, drikke kaffe og blogge.

Vi har haft besøg fra Amager, to dage med min bror og hans kæreste - det var dejlig afveksling for os alle. Og nu er drengene kørt til toget efter Bedstefar... så mon ikke jeg kan snige en alene-time ind et eller andet sted inden for det næste døgn?

Det er i hvert fald ved at være nødvendigt...

pps

Det går bedre :-)

Ingen har kastet op siden i nat! Hvor jeg til gengæld var den eneste raske... prøv at gang det op med søvn! Det går ikke op, siger jeg bare.

Manden har rejst sig fra sit sygeleje her sidst på eftermiddagen, og ungerne sover nu sødt! Så nu er der dømt aftenbadning og kølig hvidvin til mor her. Og så er det ellers ind i seng, for at, forhåbentlig, indhente lidt af det forsømte.

ppps

råd nr. 4: når du har husket nogen på/pakket alles badetøj ned, så husk også dit ejet! Ellers bliver det så nøgent... på den slap-mave-agtige-måde...