dingdingding REDDET AF HJEMISBILEN!

Ok, jeg indrømmer at den her ferie ikke lige fik den allerbedste start. Og det er vel at mærke min skyld. Jeg gik pinligt nok lidt i panik, da jeg efter vores første halve døgns ferie, opdagede at ferien i år ikke skulle udspille sig i et sødt lille træsommerhus, i hyggelig have, et stenkast fra havet... men nærmere i udlevelsen af en våd 70er drøm af sommerhus! Og uden så meget som en lille bitte iskiosk i nærheden! Jeg blev slet og ret mobset, fordi jeg havde set noget idyller for mig, som rammen om den her perfekte ferie, med min næsten perfekte familie. Vejrmæssigt må man jo sige det går ret godt, så jeg tænkte at jeg ligesom godt kunne forvente mig krydser i alle min aftjekningsbokse. Men det kunne jeg så ikke. For huset, som faktisk ved nærmere eftersyn er ok på den arkitektagtige måde, det ligger på en ganske nøgen grund, og ikke i sådan en langelandsk idyl som jeg havde set for mig. Og iskiosken den findes som sagt ikke. jeg skumlede. Og så sov jeg på det, og nu vælger jeg så at se det fra den positive vinkel: 1. haven er en drøm for fodboldtosserne i familien! 2. Ingen kiosker i nærheden, det må bare lære sådan en byfinke, som jeg åbentbart er blevet(?), at man ikke behøver at forbruge for at nyde! 3. Vandet ER faktisk kun det der stenkast væk! Og det er dejligt! 4. Og ikke mindst: Hurra for hjemisbilen!

ps. gode råd til hvis du nu står og skal afsted med en lille familie på fire, og de små ikke er SÅ store endu:

1. Vælg et sommerhus med en have du kan holde ud at være i, skygge er en god ting til babyer!
2. Hvis din baby ikke synes det er sjovt at køre i bil i varmen, men den/de store alligevel kræver underholdning, så prøv at vælge et sted hvor der er bare et eller andet underholdende i gåtursafstand (strand, kiosk, legeplads...)
3. Pas på maveonder! (Jeg har netop overstået 24 timer med hovedet i toilettet, og Manden og Svesken har lagt sig nu til aften.... kan IKKE anbefales.)

FERIE.... FRA HVAD?

Når man går herhjemme på barsel og så om lidt skal holde ferie med familien, hvad er så egentlig forskellen?? Altså udover den indlysende, at vi så er to voksne, men jo også to børn!
Jeg glæder mig helt vildt til ferie, til at komme på græs og til at være sammen med hele baduljen på engang. Uden alt for megen stress og jag over at nogen først ikke vil i børnehave og derefter ikke vil hjem igen. Og man må få is hver dag. Og det ser jo i hvert fald ud som om vejret er med os i starten, hvilket er ret godt, taget i betragtning af, at Fisteren faktisk har planlagt overhovedet ikke at ha tøj på i hele sin ferie(!). Han skal spille fodbold med numsen bar, siger han!
Og det skal jeg jo nok også så. Altså spille fodbold -ikke nødvendigvis splitter Hansjørgen. Og det er så det der blive feriens udfordring, for jeg kan jo godt se, at inde i mit hoved, der er forestillingen om ferie stadig som den var i gamle dage; noget med lange dage i solen, med en bog eller et blad. Kølige drikke i nærheden. Så lidt bevægelse som muligt. Laaaange aftner med rødvin. Den slags! Og det er jo IKKE det jeg får.
Hvis jeg får tid i solen/skyggen med en bog, så går der jo nok næppe mere end et par minutter inden nogen ha hjælp til at få sandaler af eller på, eller skal ha fyld vand på vandpistolen, eller ha et glas vand eller... you name it! Og så er der jo også Svesken, som godt nok endnu ikke er til fodbold, men som sætter meget pris på selskab :-)
Det der nogen gange sker i weekenderne herhjemme er jo netop, at jeg nok et eller andet sted havde set for mig, at nu skulle jeg slappe lidt af, holde lidt fri fra det der yngelpleje, som jo er min hovedbeskæftigelse disse dage, men i stedet ender det gerne med at der ikke bare er lidt, men en del mere pleje at gøre i fridagene, hvor der jo ikke lige er 30 børn der står parat til at lege, og hvor mor og far derfor må både lege og oppasse. Hele tiden!
Pyyyh, nå men glæder mig nu alligevel til ferie med familien. Det bliver spas! De er jo ret søde alle sammen, og jeg er god til både vandpistoler og is hver dag! Og måske kan jeg lave en sniger ned på stranden eller ud i skoven en af dagene...

10 GODE!

Dejlige ting i mit mor-liv i denne uge:

1. Fisteren har fået en stor vandpistol af mig, og vejret holder med ham. Han er glad!
2. Svesken er stadig lavet af marcipan!
3. Fik STOR buket liljer af manden. (Dagen FØR vores bryllupsdag, for der er jo ingen grund til at følge reglerne, vel!?)
4. Dejlig dejlig dejlig Sankt Hans aften. Fisterens første bål, og det gjorde indtryk. Og et glas hvidvin til moren.
5. Hyggelig kaffe og frokost med Louise på Bryggen i går. Det holder helt vildt det der blogging :-)
6. Louises Sofus.... han er også en marcipanbaby!
7. Drinks (altså hyldeblomst m. danskvand) og hvidvin(!) i aftenssolen på Bryggen i aftes med min ynglingsvoksen :-)
8. Om lidt besøg af min søde barselkollega fra første barsel, vi skal ha kaffe nede i haven!
9. 2 dage til ferie! Langeland... det må være noget med grillpølser og Long Island Icetea, ikk?! (ps. til de tyvagtige: Lejligheden er lånt ud til alle de jyske venner og veninder... og jeg vælger ikke at lægge noget særligt i at de vælger at komme i håbetal når vi IKKE er hjemme...???)
10. sommer.... aahhh!

LIG LIGE STILLE

Vi sad i aftes nede i haven med nogle af vores søde naboer fra opgangen. Moren spurgte til hvordan det gik med søvn og sådan om natten... Og jeg svarede at lige så snart Manden var klar til tørnen, så gik vi i gang med at vende Svesken fra amning om natten.

NÅ, sagde Manden.

Ja, det har jeg da sagt (hvæset) til dig en af de sidste nætter..., sagde jeg.

Det er jo så sagen i en nødeskal; jeg er SÅ vågen hver nat, at jeg sagtens (næsten) kan huske hvad vi har snakket (!) om, og han tumler bare rundt i søvne, og reagerer først når jeg hæver stemmen, eller sænker den til hvæsen! Og så glemmer han alt om det igen, og sover mandesøvnen!

Nå men det er altså det vi skal lige om lidt. Vi skal ha styr på min nattesøvn. Og så må Svesken jo på den hårde måde, lærer at sove uden mors bryster. Om vi også kan lærer hende at ligge stille er en helt anden sag. Den sidste måned er al hendes tid gået med øve fir-stand, op på alle fire og så står hun og rokker der, indtil en af os vender hende om... Og det foregår også om natten i søvne.

Lige om lidt kan hun kravle, og så har vi hende over det hele, og det er slut med små legoklodser og andre goder sager på gulvet.

EN GANSKE SÆRLIG DAG!

Det er jo Sankt Hans aften i aften, og det er bare en af mine ynglingsbegivenheder. Især hvis vejret arter sig, som det ser ud til at gøre i dag. Midsommer, det holder helt vildt!

Det er også vore bryllupsdag! To år har vi været gift i dag. Og jeg elsker det. Og ham!

Vi besluttede os for at blive gift Sankt Hans aftens dag fordi det så altid ville være en ekstra særlig dag. Og til vores bryllup fejrede vi da også begge begivenheder: vi sang midsommervisen i kirken, og vi sejlede ud og så bål med hele selskabet i en kanalrundfartsbåd. Inden havde vi spist og drukket og nydt og snakket på Kontiki Bar på Holmen, og efterfølgende fik vi ristede pølser og dansede en helt improviseret brudevals til gæsternes nynnen. Og til sidst gik vi barfodede gennem sommernatten hjem til Christianshavn :-)

Det var en fantastisk og skøn dag!

I aften slæber vi tæpper og sandwich, børn og familie med på volden, og så fejrer vi midsommeren... og en lille bitte smule hinanden.

foto: Søren Skovsbøll og Lone Bak

UVENTET FORNØJELSE!

Jeg skal være faster! Det er ikke en nyhed som sådan, for vi venter familieforøgelsen i august, så den har altså været bagt på et stykke tid nu! Det er min lillebror og hans søde kæreste der skal være far og mor. Det har taget ham ret lang tid at beslutte sig for, at han havde lyst til at blive forælder, hun har vist aldrig været i tvivl. Men nu hvor der er en baby på vej, så glæder han sig, og han forbereder sig. De redebygger, gør de!
Og det fik vi så helt uventet glæde af i går. Min bror skulle nemlig se dr2 tema i aftes, om barsel, og han havde således ikke planer om at gøre byen usikker, på trods af at kæresten faktisk var taget til Jylland, for at gøre netop det, -på den gravide måde.... Og så ville han lige hører om han skulle passe nogle børn, nu han alligevel bare skulle være hjemme! Han har ganske givet fornemmet at nogen var i underskud!
Vi sagde ja tak, sådan tildels, vi afleverede nemlig Fisteren til leg, spisning og overnatning, og beholdte Svesken selv. Og så tog vi ud at spise! Svesken sov i vognen den første lille times tid, så vi nåede vores to forretter uden selskab, og klarede hovedret og dessert med hende som deltager.
Aaaah, det var balsam for sjælen at komme ud, det var jo næsten en kæresteaften... for når man har to, så er én baby jo nærmest pærelet ;-) Og godt nok var vi hjemme 20.30, og Manden faldt i søvn under putningen, men der var 4 retter mad, og et glas rødvin til hver, og voksne (os) der talte med hinanden uden at tre-årig hele tiden afbrød. Og så var der jo dr2 tema til mig mens de andre sov!
Og Fisteren, han er klar på mere onkel-sjov. Men Onklen, han var lidt rystet over hvor tidligt man faktisk kan gå på legepladsen sådan en søndag. Han skulle bare vide :-)

KAN DU LEGE?

Min skønne mødregruppe er forsvundet!? Løbet ud i sandet, da mor nr. 5 forlod den for at gå på arbejde. Og sommeren er kommet, og med den er der dømt pause i udbudet af rytmik og yogahold. Folk er så småt taget ud i det danske sommerland og min barsel bliver brugt til gåture og bøger i skyggen (og leg, bleskift, putning, amning og omsorg, selvfølgelig).... og det ER skønt. Jeg er jo Vorliebt i det der med læsning, og i kombination med sommer er det jo en sikker vinder.
Men man skal nu heller ikke foragte en rigtig samtale ind imellem! Med rigtige mennesker. Og det står ligesom lidt sløjt til på den konto, når nu mødregruppen er forsvundet og de andre passer det der arbejde... eller holder ferie andet steds!
Så jeg holder mig kørende på samtaler med min kaffepusher (dyrt i længden!) og en sludder på trappen med underboen.
Det er jo ikke fordi jeg brænder inde med meget vigtige guldkorn, men det kunne sgu være meget hyggeligt at tale med et voksent menneske i ny og næ. Vi kunne måske snakke lidt om vejret eller barsel eller sådan?

RASMUS MODSATS SURE MOR

Ja det er så mig :-(
'Mor er hele tiden sur på mig' sagde han med sin lillebitte forurettede stemme, mens han søgte opbakning hos far. Det er ikke helt rigtigt, for jeg er tit både glad og sjov, men vi har godt nok mange (højlydte) sammenstød, ham og mig. Og det gør bare så ondt i maven på mig, for jeg har ikke lyst til at være den sure mor. Men han træder bare på alle mine grænser hele tiden og igen og igen... Og når det først kører og jeg har besluttet at holde på mit, og være konsekvent, så er der ingenting der virker. Det virker ikke at tale helt kontant til ham, så bliver han ulykkelig og pjevset, og når jeg så ikke kan bære at han sidder helt ked, så prøver jeg med fornuft og omsorg, og så griner han mig bare lige op i ansigtet. What to do? Jeg føler mig som en helt uduelig mor i de der stunder, hvor jeg kommer til at ønske ham langt væk, for i sekundet efter at få så dårlig samvittighed at jeg prøver at kramme mig fra det...
Jeg klynger mig til en lille ting, nogen søde piger på mit mor-barn yogahold sagde til mig, engang hvor jeg var ved at gå ud af mit gode skind, over den der umulige kombination af trodsalder og søvnunderskud. De sagde at de havde hørt fra kloge mennesker, at når det går ud over mig, så er det fordi han er tryg ved at prøve grænser af på mig, fordi han VED at jeg elsker ham. Og at han ville bryde grænserne ligegyldigt hvor jeg sætter dem.... Det er da en lille trøst, men hold da kæft hvor jeg glæder mig til han vokser fra det der, eller til at jeg finder metoden til at være en tålmodigt mor, -også når jeg har sovet for lidt!

pyyhhh

I de fem minutter der gik, fra jeg fik en sms fra min gynækolog, om at der nu var svar på min celleprøve (den der man får tilbudt hvert tredje år, og som jeg ellers ikke havde skænket en tanke), og til jeg fik ringet og hørt svaret, nåede jeg at se forældreløse børn (mine), enkemand (min), lang hospitalindlæggelse (min) og total sørgelig afsked med alle, for mig. Sådan en lille galoperende panik. Som når Manden min kommer lige lidt senere hjem end jeg havde ventet. Og som når telefonen ringer på utilgivelige tidspunkter.
Heldigvis var det det gode svar jeg fik, alle celler normale.
Pyyyyh.... taknemmelighed i lange baner over at vi alle er sunde, raske og glade! Og en is på vej hjem fra børnehaven, kunne det også blive til :-)

3 GODE

3 gode fra i går:

1. Jeg mødtes ude i virkeligheden med Annamette. Og det var SÅ hyggeligt! (og i den forbindelse: undskyld, det var jo mig der skulle gi' kaffe, det glemte jeg... og undskyld også for at jeg er sådan en der afbryder hele tiden, jeg øver mig virkelig på at lade være - det går bare ikke så godt.)

2. En tur rundt på Volden, og en bog i skyggen. (Altid et hit!)

3. Kartoffelmadder til aftensmad. Mmmmmh - med mayo og purløg und alles. mums.

DEN STORE LARMEMASKINE

For 7 måneder og 17 dage siden kom vores lille Sveske til verden inde på det store Rigshospital. Og verden har ikke siden været den samme. Altså min verden, that is. Den store derude sikkert heller ikke.

Før vi fik hende, havde vi kun et barn, den skønne Fister. Og som vi har snakket (blogget?) om her, så kan det være en voldsom oplevelse at se ens lille skat pludselige blive den store. Nu hvor der er gået lidt tid, så vil jeg sige at vi alle trives i den lille familie. Men lige da hun kom ud af mig, og ind i familien, da var det var en ret voldsom oplevelse. For mig. Både far og søn virkede som om de tog det meget pænt faktisk.
Da min første blev født, synes jeg at forskellen fra at være par og gravid, til at at være far, mor og barn var overvældende stor. Det var ligesom ikke rigtig en problemstilling da Svesken kom til. Jeg kunne godt huske fra første gang, at søvnunderskud, følelser og hormoner gjorde mig noget uligevægtig i starten, men jeg havde faktisk tænkt, at denne gang var det anderledes, fordi jeg var forberedt Det var det bare ikke. Og nu var der ikke bare et barn, men to børn der skulle tages vare på. Den første grimme følelse der meldte sig var misundelse, over at far og søn kunne lege og hygge sig sammen, mens jeg bare sad og følte mig udenfor med den nye baby ved brystet. Det var SÅ svært at give slip på den store. Og det var en hæslig følelse. Men altså, kun for mig. For Fisteren han hyggede sig bare. Efter et par uger, hvor Svesken og jeg havde set hinanden an, og virkelig for alvor havde forelsket os i hinanden, kom den anden grimme overraskelse. Nemlig at jeg ind imellem følte at Fisteren var til besvær. At han forstyrrede alt det smukke og rolige og stille jeg havde med babyen, med al sin larm og ballade. Han var ikke mere min lille dreng, i stedet var han blevet til den store larmemaskine. Og også stor sådan rent bogstaveligt. Hun var så fin og lille og skrøbelig, og så kom han mosende med sit kæmpe hoved, og arme og ben alle vegne. Det var virkelig virkelig en maveknibende indsigt at få, at selv om jeg elsker ham betingelsesløst altid og forevigt, så var der nu små stunder, hvor jeg næsten ikke kunne lide ham, bare fordi han fyldte for meget i stuen. Og ikke hører efter, vel at mærke.

Heldigvis, ændrer alting sig hele tiden (og på den konto, så VED jeg jo også, at på et eller andet tidspunkt så begynder jeg at få søvn i timevis igen om natten!) og nu går det faktisk ret godt det hele. Fisteren hører stadigvæk ikke efter hver gang jeg beder ham om noget, men altså, hvad havde jeg forventet, han er jo 3½ år! Og han er ikke nogen helt lille dreng mere, han er en børnehavedreng. Og det indebærer blandt andet at han nu bander(!), afsynger fodboldslagsange og tager alene med kammerater hjem og leger. Så mon ikke han ville være blevet stor nu alligevel, også selv om han ikke havde fået en lillesøster!? Som han i øvrigt elsker, fremviser og beskytter så det er en fornøjelse at se på.

MIG. MIG. MIG OG MIG.

Herhjemme har vi ikke det problem eller issue, som jeg kan læse om på andre blogs, og i bøger og artikler... vi har ikke en mor (mig!) som føler at familiens trivsel hviler på hendes skulder. Og heller ikke en far der har det sådan. Vi løfter i flok gør vi... eller nærmere; vi går rundt og venter på at en af de andre løfter :-)
Vi er nemlig lidt dovne, med mig som den klart værste! Manden er egentlig ikke så doven, men han er en nyder ligesom mig, (og ungerne) og han synes ikke at rengøring (bare et eksempel!) er vigtigere end at hygge sig med avisen eller hinanden.
Så her ligner jeg ved ikke hvad, og især efter sådan en weekend, hvor det var langt vigtigere at komme ud i solen, sammen eller hver for sig, end det var at bringe orden i kaos.
Problemet er så, at jeg faktisk synes det er ret lækkert, når det er sådan lidt ryddeligt og med rene vindueskarme og en lille buket blomster og sådan. Så jeg drøner lige en runde i ny og næ, og ordner rodet i små (og store!) sirlige bunker, med det resultat at Manden ikke kan finde noget som helst... men altså; helt ærligt hvor svært kan det egentlig være: det ligger i en bunke, ikk!?
Og det helt rigtige problem er faktisk at jeg brokker mig! Jeg brokker mig over at de ikke kan se at der trænger til en kærlig hånd (med en støvklud og en støvsuger), og det er jo ikke fordi jeg render rundt og gør rent selv hele tiden, jeg synes bare det vil være rigtigt fedt hvis de andre gjorde det!! Manden synes tilgengæld nok det ville være ret fedt hvis jeg holdt lige så meget af et fyldt køleskab (og af gode tilbud) som han, for så ville jeg måske ikke gå forbi Brugsen hver dag, men også engang imellem derind!
Så sådan er der alligevel nogle ting hvor vi måske kunne ønske os lidt noget andet end det vi fik, da vi fik hinanden.
Heldigvis er der langt langt langt flere ting ved hinanden som vi ikke ville undværre :-)
Blandt andet den der tendens til at nyde... bare at gå og gøre det der er dejligt at gøre. Sammen, hver for sig eller ved siden af hinanden.
Og æblet falder ikke langt fra stammen, som bedstemor tørt konstaterede, for Fisteren han vil helst bare hele tiden opleve noget. Hvem skal vi besøge i dag? Skal vi ikke rejse til London? Eller: 'i morgen, mor, så tager vi til Liverpool (udtales Libercool) og ser det DET HELE!'
Vi glæder os til at se hvad Svesken er for en.... men det tyder på at hun vil falde helt udemærket ind i egofamilien :-)

AAAH....FRIHED!

Når man (jeg) er på barsel, så er man sammen med sin familie hele tiden. Nærmest. Ind imellem får jeg lov at være alene på badeværelset, men det er ikke ret tit. Og nogengange kan jeg også helt u-ledsaget gå i brugsen eller til bageren. I hverdagene er der ganske vist små gyldne åndehuller af mor-tid, mens Svesken sover. Tid hvor jeg læser avisen hjemme ved spisebordet, eller en bog ude i solen, eller når at være en tur rundt på internettet. Men jeg er jo ikke rigtig alene, og kan til en hver tid blive afbrudt... og bliver det også. Og så sidder jeg jo også der og er lidt på vagt hele tiden.
Men i dag fik/tog jeg mig lige lidt alene-tid :-)
Jeg fodrede Svesken, først med grød, og så med bryst. Og så strøg jeg ud af døren og op på cyklen!
3½ time blev det til. Ude i verden, næsten uden at de vidste hvor jeg var henne.
Og lidt vovet var det også... for det var uden cykelhjelm(!) og med en fadbamse(!!) i solen på stranden til strandvolleystævne. Vi var godt nok tre om øllen, en højgravid, en udøvende og så mig, stadig helt vildt ammende... men alligevel!
Da jeg kom hjem var der desværre ingen der havde gjort hytten rent, for så ville det da ha været rent svir.

EN MOR ER EN MOR ER EN MOR...

'Mor, DU skal følge mig i børnehave i dag!' sagde Fisteren under morgenmaden. Men det kunne jeg ikke, for jeg skulle nemlig til lægen i dag. Fik han at vide.
Jeg gik jo en del til undersøgelser da jeg var gravid med Svesken, og det har åbentbart gjort indtryk. I hvert fald var den logiske slutning fra ham: 'Hvad kommer der NU ud af din mave, mor?'

Går ud fra at han ikke bare synes jeg er for tyk (selvom jeg er det), men at han simpelthen tror at jeg bare går og producere babyer... for det gør mødre jo :-)

STRIKKEBLUES

Se hvad jeg har lært mig selv....

Kan slå masker op, og strikke ret!

Det går ikke så godt med vrang, for jeg forstår på ingen måde tegningerne i bogen. Så jeg må nok ha fat i et levende (strikkende) menneske, der kan vise mig det.

Og så sad vi der i aftes, Manden løste en kryds og tværs, og jeg lærte mig selv at strikke. Og det var bare så hyggeligt. Og en lille smule nostalgisk, for begge vores mødre var strikkere, og begge lever ikke mere... Og egentlig ville jeg jo helst ha lært det af min mor, men det nåede vi bare aldrig.

Så der sad vi så, til lyden af min strikken, og mindedes vores mødre, og hyggede os samtidigt... lykke og sorg på engang -igen.... det holder jo nok aldrig op...

FERIEFORBEREDELSER

'Nå, er der noget vi skal nå inden sommerferien?' spurgte min mand i aftes.
Tjaaa, jeg kan da godt komme i tanke om lidt, men eftersom der ikke er så lang tid til, så er det mest ønsketænkning.

Ting som det sådan i princippet ville være dejligt at nå...

1. Vende Svesken fra nat-amning, eller i hvert fald få hende ned på en enkelt gang...
2. Opfinde helt vildt velsmagende hvidvin uden ret meget alkohol.
3. Ditto rødvin, øl, mojito, manhattan, martini.
4. Tabe 5-10 kilo, så jeg kunne være lækker mor/kone i smart bikini i lækkert vejr.
5. Købe smart bikini.
6. Tvinge nogen til at lade solen skinne. 20-25 grader er tiptop!
8. Lære at sejle en lille båd.
9. Anskaffe masser af bøger.
7. At lære at være totaloverskudsagtig...

Jeg kan nok nå det med bøgerne....

HÅNDARBEJDE, HOW TO DO IT??

Min farmor var drøn dygtig til at strikke! Og til at kniple! Og til at pode og plante og dyrke! Min mormor lavede den allerallerbedste leverpostej i hele verden, og så puslede hun omkring og gjorde livet let for alle os andre. Min mor strikkede også, og hun var god til det. Og så snakkede hun, og grinede og var rigtigt meget tilstede i sit liv.
Jeg er så ikke så god til det der med håndarbejde.... altså som i at jeg ikke kan...
Jeg kan tegne, og planlægge og jeg er også ret god til det der med at N Y D E... Men jeg kan ikke strikke! Og det vil jeg faktisk rigtig gerne kunne, det ville på en måde klæde mine sommeraftner. Så nu må jeg ud og købe en strikkebog, nogen gode råd??

ps... var der nogen der lige så hvordan jeg lige fik puttet lidt shopping ind :-)

ok jeg forstiller mig ikke lige at starte med de store projekter, så den her har har jeg købt mig fra...

MÆRKELIGT...

Tænk hvis jeg vidste, hvad vi har gjort, for at vores 3-årige dreng, i dag bad om salat til aftensmad, da vi spurgte hvad han kunne tænke sig...!?
S A L A T ?
Det er altså aldrig sket før. Og vi havde bare overhovedet ikke skyggen af salat i huset.
Men så ville han gerne ha sushi.
Øh... okay?!
Så det fik vi så. Og han spiste det! Godt nok kun med agurker i, men dog med tang og sådan. Vi taler om et barn der normalt foretrækker koldskål, boller, jordbær og is fremfor så meget andet.
Jeg må til at dyrke salat på altanen, for tænk nu hvis han får lyst igen en anden dag!

TRÆT MED TRÆT PÅ

3 timers morgenseance fra 6 til 9, udflugt til butik, og indkøb af boxsæt(!) med byggemand Bob, derefter fortsætter udflugt til stranden og så et par timer med Bob på tv.
Det lyder jo hyggeligt nok. Men.
Tilsæt så baby der fuldstændig nægter at indtage grød og mos, tilsyneladende er hun vendt tilbage til modermælk, full time! Og tilsæt så yderligere INGEN nattesøvn til moren! For udover at Svesken helst sover med mit bryst i munden, så viser det sig at mit søvnbehov åbentbart veg helt for et ukendt behov for at våge over mine børn. Som i at jeg nu var den eneste voksne, og derfor kunne ørene og sanserne åbentbart ikke tillade sig at hvile.
Og så lige som ekstra krydderi, en lille dreng der saaaavner sin far. Hvilket jo faktisk er hjerteskærene sødt. Men lidt anstrengene når man ikke kan opfylde det grundlæggende behov; 'Jeg vil ha min faAr!...Jeg Eelsker ham'

Pyh pyh pyh. Godt han er hjemme igen. Glææææder mig til det bliver min tur til at forlade matriklen for en stund!

HALVLEG

Nå men så man lige mig stå og lure ind af nøglehullet, for at se om sønnike klarede at være blevet sendt på værelset for ikke at gide at høre efter...
Det tog han nu meget pænt, og der gik også kun 5 minutter så måtte jeg komme ind 'for nu var han sød igen'

Det gik ellers meget godt det der græs-enke-mor-projekt de første par timer. Især imens Fisteren var udlånt til Bedstefar, og de sammen kunne gøre Zoo usikker. Og han kom glad og træt hjem. Og fortalte at han ikke havde spist sin madpakke, udover rosinerne. Tilgengæld havde han fået en is. Og popcorn og popcorn. Altså to portioner! Og så kammede det ligesom over, (og det kan man jo ikke undre sig så meget over med sådan en omgang næring)... og en endte så på sit værelse...
Men vi er igennem første dag. Og alle børn har haft en dejlig dag, med undtagelse af det med værelset. Som jeg ikke er helt stolt over. Men han klarer sig, ikk!?
Og jeg klarer mig også. Skal nu ha is som belønning Og så skal jeg bare lige regne ud hvad vi gør i morgen. Med sådan en hel lang frisk dag....

FARS DAG(E)

Om 14 timer skal jeg være alene hjemme med TO børn i 30 timer!
Børnefaderen har allernådigst fået udgangstilladelse, og forlader matriklen for at drage af sted med hans drenge (som er voksne vel at mærke!).
Det er ikke første gang, efter Sveskens fødsel, at han har haft planer om at tage på sjov med venner, med overnatning, men det er første gang at jeg har dristet mig til bakke op, og krydse fingre for at mig+unger i to dage nok skal gå godt!
Og jeg ER jo den voksne, jeg ved det godt, så selvfølgelig kommer det til at gå fint. Alligevel er jeg småskræmt ved udsigten til at skulle være på, uden afløsning, i så lang tid. For Fisteren er stadig noget så gevaldigt i trodsalder, og jeg sover stadig for lidt om natten. Og tro mig det kan være en dårlig kombi...

Sidst Manden gerne ville af sted, endte det med at han aflyste, da han så desperationen i mine øjne. Og jeg fik selvfølgelig vanvittig dårlig samvittighed, men var også usigelig lettet. Nu er der gået en måneds tid mere, og jeg kan faktisk noget bedre overskue det denne gang. Men jeg er stadig spændt, og udmattet på forhånd.

Jeg ville ønske at det at vær alene med mine to skønne unger ikke var sådan et besværligt projekt for mig. At jeg havde det overskud der skal til, for bare at få det til at glide. At jeg var sådan en mor der bare lige snuppede baby i en bæresele, smurte nogle madpakker og tog på tur. Men en hel dag (eller faktisk to næsten hele dage) hvor jeg skal få mos og grød til at gå op med havregryn, rugbrødsmadder, kiks og det løse. Og lur i vogn skal gå op med tur på legepladsen. Og en skal ha skiftet ble, og den anden huskes på toilettet. Og hele tiden står Fisteren der og siger 'sku vi ikke lege at...' Und so weiter.
Jeg skal jo også helst selv skal ha noget i skrutten, og sidde lidt ned.
Det kan altså godt gi sådan en som mig lidt sved på panden...

Og tro ikke at jeg ikke har planlagt visse spring over lave gærder... feks. skal vi ha hotdogs til aften. Lidt festlig skal det da være, og måske gider han så spise...

BARNETS FØRSTE SYGEDAG

Øv for os. Svesken har feber, og har haft det hele dagen og natten med. Gæt hvem der ikke har sovet så meget i nat.
Jeg har gået Christianshavn tynd på kryds og tværs. Og Islands Brygge med. For hun var SÅ træt, men kunne ikke finde ro i soveværelset, som ellers er rimelig køligt. I modsætning til andre rum og gårdhave, som var varme... -på sommermåden. Så jeg har gået og gået og gået. Og jeg er træt nu.
Desværre tyder intet på at det bliver til søvn i nat heller... indtil videre vågner hun grædene hver ½ time. Nogen gode råd derude? -Vi er ret uvante med sygdom... 7 9 13

TILSTAND: STILSTAND

Der bliver ikke ligget ret meget i ske herhjemme for tiden. Eller for at være præcis: der er ikke blevet ligget i ske i flere nætter end hvad der kan tælles på ét par hænder de seneste 7 måneder og 2 dage. Og det er ikke fordi vi ikke kan lide hinanden. Jeg kan ret godt lide ham, Manden min. Og han siger det er fuldstændig gensidigt. Vi har det faktisk ret fjongelong! Og det er alene min skyld at der ikke bliver ligget i ske.
Det er fordi jeg er blevet nærig med mine nætter.
En ting er den indlysende grund til denne nærrighed, nemlig at jeg får alt alt Alt for lidt søvn, og derfor vælger at reservere ALT tiloversbleven tid mellem amninger og putninger til søvn. Også den tid der måtte være lige når jeg har lagt mig, og endnu krydser fingre for at denne nat bliver den, hvor Svesken mirakuløst sover igennem. Og altså teknisk set ikke sover endnu og derfor godt burde kunne ligge bare lidt i ske. Men niks jeg er for nærrig.
For det meste går vi nu heller ikke i seng samtidigt. For i erkendelse af at jeg behøver så meget søvn som jeg overhovedet kan tilrane mig, så går jeg ofte i seng noget før gemalen.
En anden grund er at jeg går og glemmer det.... at jeg elsker at ligge tæt med ham. For jeg ligger jo hele tiden tæt med en anden. Og vi krammer jo også dagen lang, Svesken og jeg. Så mit behov for kropskontakt er jo nok blevet dækket. Det er vel at mærke ikke sådan at jeg bevist undgår krammere fra Manden, mere bare at behovet og tiden ligesom ikke rigtigt når at dukke op.
Og selv om jeg virkelig virkelig elsker den lille Sveskebaby, og elsker at ligge med hende, danse med hende og lege med hende, så glæder jeg mig til hun bliver størrere. For så kommer mit behov for tæthed med Manden sikkert snigende tilbage. Og så kan vi ligge i ske igen, (fordi jeg får søvn igen...på forhånd: Hurra!) og gå og holde lidt i hånd og sådan...

Han glæder sig også tror jeg!
Og vi glæder os også en lillebitte smule til et helt anden slags liv; når børnene er blevet store (som i flyttet hjemmefra) og vi igen skal til at hænge nede på caféerne i tide og utide! Med kølig hvidvin i pinsesolen, og sådan...