søndag den 22. november 2009

Tillykke med mig

Så er jeg tilbage. Vi har været en tur i Århus, meget passende min fødeby, for at fejre min fødselsdag. Og det har på mange måder været en rigtig god weekend, og på andre måder en lidt hård weekend.

Den hårde del bestod blandt andet i at jeg missede to nætters søvn, ikke pga. af fest, men pga. uroligt sovende, meget snottede børn, i smal seng, med mig i midten! Så ved vi vist alle hvordan dagene er...
Hårdt er det også at jeg altid får den fornemmelse, at jeg går glip af min far når vi er der. Han er rigtig vestjyde og ikke typen der kommer mange/store ord ud af. Hans (i øvrigt søde og velmenende) kone derimod, hun er god til at konversere. Og det føles bare som om jeg går glip af at være i min fars tavse, men hyggelige selskab, når jeg skal være selskabelig i stedet. Helt ærligt så har jeg brug for min far til at være far for mig (og hans egen måde er ok), nu hvor jeg ikke har min mor til at være min mor....

Den gode del af weekenden, bestod til gengæld af hele 5 timer til mig. I byen med shopping og efterfølgende frokost med veninder. SÅ hyggeligt var det! Og så var det altså også sådan i øvrigt hyggeligt, at opleve min far og hans kone være bedsteforældre for ungerne.

Hey, og køreturene, de gik faktisk også okay. Ikke helt gnidningsfrit, men ok. I hvert fald bedre end forventet.

4 kommentarer:

  1. Tillykke med dig :-( Vil du ikke lige sende mig dig adresse på syslerierne(a)mail.com, så har jeg en vandre-pakke klar til Postmand Per nemlig. Mvh Nina

    SvarSlet
  2. Ai ups - den vender da forkert den smiley. Det skulle naturligvis være et :-) tillykke!!!

    SvarSlet
  3. Dejligt at du mest af alt havde en god tur :)
    Jeg forstår til fulde det med din far, at du bare har brug for ham, som er han. Det er jo sådan, at du allerbedst kender ham :)

    Knus

    SvarSlet
  4. Tillykke med fødselsdagen, festen og den næsten gnidningsfrie køretur!

    Og så kender jeg desværre også det med ikke at "mødes" med sin far pga. den nye kone. Ikke fordi hun ikke er sød, for det er hun. Ikke fordi man ikke er glad for, at hun gør faren glad, for det gør hun. Men ind i mellem føles det lidt som om, at man har mistet ham en lille smule.
    (og nu ved jeg ikke om jeg læser min egen situation alt for meget ind i mellem linierne på det du har skrevet. Det gør jeg nok. Undskyld!)

    SvarSlet