Jeg klarede den!

Manden kan være her igen, hvert øjeblik det skal være, og begge børn sover (endelig). Vi har klaret 3 dage uden faren. Med moren som den der er den. Både til madlavning, bleskiftning, putning, legning og alt det indimellem.
Og ved i hvad, der har været tidspunkter hvor det nærmest har været hyggeligt, og langt det meste af tiden var det okay (ikke fantastisk, men okay). Her til sidst kammede det lige lidt over. Alle var trætte. Børnene fordi de ikke lige var forberedt på det der vintertid, hvilket jeg sådan set heller ikke var. Det var jo lige en time mere til mig. Og jeg (blandt andet) fordi jeg ikke har sovet så meget, og så ligesom bare fordi. Fordi Fisteren siger prut i alle sætninger, i mange sætninger siger han det mange gange. Han synger prut i alle sange (De prutter hele natten på Jamaica) og han synes i det hele taget prut er helt ustyrligt morsomt. Ikke mindst når jeg i ren afmagt, råber igennem stuen, at nu gider jeg simpelthen ikke hører mere på prut. Det fik ham til at skraldgrine. Og råbe prutprutprut. Mig fik det til at koge.
Svesken takler sådan et par dage, hvor hun fulltime skal dele mig med fisteren, ved at hænge ekstra meget i brysterne om natten. Og ved at være virkelig overtræt og ulykkelig når hun skal sove. Og det går ikke hurtigere (eller mere gelinde) det der putning, når hun er sådan, og det er jo synd for Fisteren som sidder i stuen og venter på at det bliver hans tur til at blive puttet. Pyh moren fik sved på panden.
Lige om lidt er det ovre. Manden kommer hjem. Forhåbentlig har han haft en virkelig dejlig tur. Og forhåbentlig går der lidt tid inden han tager afsted igen. For selvom det var ok, og tit hyggeligt, (rigtigt hyggeligt faktisk, at ligge der som en meget mast skinke i en dejlig sandwich om natten. Men ikke så effektivt for sovningen) så er jeg ikke sikker på at jeg kan lade være med at bestille en charterrejse til de varme lande til mig selv næste gang. Som belønning. Og helt uden de andre...