Det bliver fabelagtigt

Jeg føler mig rimelig husmoderlig herhjemme. Har haft flere dage hvor jeg ligesom var den der var den. Mig der henter. Mig der handler. Mig der laver mad (eller køber det ved den lokale pizzamand). Mig der putter børn i nattøj. Og derefter putter dem. Og så mig der sidder standby for at drøne ind og genputte hvis det skulle blive nødvendigt. Måske er det en slags langsom optakt til det der venter mig om 2 uger. Der tager Manden afsted i 3 døgn... Og jeg skal være den der er den, indtil jeg er lige ved at kaste op af det, forestiller jeg mig. Hatten helt vildt af for alenemødre.
Men inden da... (fanfare)... så er det mig der skal ud af døren! Jeg tager simpelthen over til mine tøser i Århus på lørdag. 24 timer uden min elskede familie. (Som jeg selvfølgelig allerede savner lidt på forhånd.) Den første nat uden Svesken! Som jo så må undværre amningen, men mon ikke hun klare det?
Men for fisan hvor jeg glæder mig. Der bliver mad på restaurant. Dejligt selskab. Cocktails. Nattesøvn(?) og ikke mindst 2 x 3 timer i toget, HELT for mig selv. Mmmmmh.

ps bemærk lige at jeg IKKE går i panik ved tanken om 3 døgn alene med 2 børn længere. Så det ændrede sig altså. Nogen derude kunne måske finde trøst deri?
Det er i sandhed nye tider...