Virkelig dejligt. Og meget utjekket.

Jeg tror stadig, nu på fjerde år som børnefamilie, at ferie er lig med ro, afslapning og spontane indfald. (Jeg tror det også om weekender -erfaringer preller tydeligvis helt af på mig. Tror også stadig lidt på, at jeg kan tabe mig selv om jeg lever af chokolade...!)
Denne her ferie var så igen et bevis på at jeg tager fejl med hensyn til ferier. Det eneste af konceptet der overlevede, var det med det spontane. Det var faktisk til tider ret spontant, dog mest på den utjekkede måde.
Vi startede utroligt utjekket ud, med at glemme to tasker nede i porten. Vi snakkede endda om hvor god plads vi havde i bilen. Hvilket vi regnede med var fordi vi efterhånden er blevet rutinerede til det der pakken. Det var så ikke derfor, konkluderede vi efter ankomsten og udpakningen. I de to glemte tasker var Sveskens legetøj, og vores habengut, dvs. bøger, strikketøj, krydsogtværser (Manden!), og også kameraet, babyalarmen, opladeren til min mobil og koden til det mobile brednet.
Så var vi ligesom der hvor vi måtte klare os på gammeldags vis, med mit dejlige (men helt utjekkede og overhovedet ikke digitale) spejlrefleks. Telefonen var strømløs, computeren ubrugelig, og babyen måtte sove inden for synsvidde.
Den gammeldags måde passede dog ret fint med det faktum, at huset var uden opvaskemaskine, så vi kunne bruge de få ledige børnefrie stunder over køkkenvasken.
Vi var også rimelig utjekkede ferieagtige, når vi helt spontane, med hjernen på sofaen, besluttede at tage på ture, og så bare ikke rigtigt fik planlagt det i forhold til Sveskens mad. Gang på gang på gang, stod vi der, på små hyggelige steder, uden babymad til hende. Herhjemme går jeg nærmest ingen steder uden banan, brød og mad på glas i tasken. Og det på trods af at jeg her næppe kan gå 500 meter uden at passere en bager, et supermarked eller en frugtbod. Sådan er det så bare ikke på Bornholm. I hvert fald ikke uden for sæsonen. Så hun har fået udvidet sin kostplan nogle dage. Og indskrænket den betydeligt andre dage.
Sidste dag på vej til færgen opdagede vi, at vi ved en fejl havde bestilt langsom-færgen i stedet for hurtig-færgen. Og selvom vi faktisk på det tidspunkt er begyndt at se et mønster i vores utjekkethed, og derfor har taget os sammen til at smøre madpakker til turen, (som jo heller ikke var spontan) så lykkedes det os faktisk at komme fra bildæk til passagerdæk uden hverken madpakke eller bletaske. Børnene overlevede på banan, pølsebrød og is. Og vi andre overlevede kun med nød og næppe. For der på sidste dagen var Svesken løbet gevaldigt ind i noget pjevsethed. Formenetlig på grund af et nat-ammestop, som det pludselig faldt naturligt at påbegynde i ferien. Og selvom det går okay. To ud af tre succeskriterier er opfyldt. 1. Far KAN trøste. 2. Mor KAN holde sig væk. Desværre overgiver hun sig ikke uden kamp, så det kommer nok til at tage lidt tid inden kriterie 3: rolige nætter, indfinder dig. Og indtil videre er hun bare så pjevset og træt. Og det toppede ligesom henover en 2½ time lang færgetur...

Men for fisan hvor var det mest dejligt. Elsker bare den ø!
Bornholm er dejlig! Familien er dejlig! Sensommeren var dejlig!


Nørresand, Gudhjem. Tjek lige den himmel!
Eneste digitale foto! Taget sidste dag med mobilkamera, da jeg turde bruge af nødstrømmen :-)