onsdag den 9. september 2009

Oh happy day

Jeg har fået mit søde barn tilbage! Ham den skønne der har været væk så længe. Måske er det (please) trodsalderen der er ved at være ovre? Måske er det bare (endnu) en fase?
Men altså jeg siger det bare: der har I N G E N kriser været, i i hvert fald 3 dage nu. Han er sød. Og dejlig. Og bare helt vildt skøn at være sammen med. Jeg vil nærmest gå så langt som til at sige, at jeg har fået set en lille flig af overskudsmorshimlen!
I dag da vi gik hjem fra børnehaven, (i øvrigt heller ingen bøvl med at hente!) så spurgte han(som sædvanligt) om han måtte få en is. Det er et okay spørgsmål, for jeg giver nemlig i ny og næ is på vejen hjem. I dag sagde jeg dog nej. Men tilføjede at vi i stedet kunne gå i 'vores' kaffebutik, og så kunne han jo vælge en is der, hvis han ville det. (En 'rigtig' is købes jo som alle ved i en iskiosk, og spises på vejen hjem, på en bænk)
Til dette forslag udbrød han: '-Tak mor! Jeg skal lige parkere min cykel, så jeg kan gi dig en kramser!'
Og så gjorde han det. Parkerede cyklen på fortovet. Og gav mig en kæmpekrammer...
7 9 13. Bank under bordet. Stirre nemesis bestemt i øjnene. Please lad det blive ved.

Den søde, men stadig frække, dreng efter sit aftenbad.

4 kommentarer:

  1. Uforudsete kram og kærlighedserklæringer er bare det skønneste! Sikke en charmetrold du har der. PS Pakke er på vej, jeg er bare ikke så hurtig i optrækket ;-)

    SvarSlet
  2. Åh Line, bliv ved bliv ved med at fortælle om de krisefri timer uden trodsalder, måske vil jeg så småt begynde at tro på det. Hvor lyder det bare dejligt, er du ikke et helt andet menneske? Fantastisk, så må man håbe det varer ved indtil de blive teenagere. He.

    SvarSlet
  3. Hvor er han dog sød! Smeltede du ikke bare som en is på en varm sommerdag der midt på fortovet i en krammer fra den lille gut? :)

    SvarSlet
  4. Nårh, hvor sød. Og hvor skøn, at han er sig selv igen. Jeg glæder mig i ny og næ i mit stille sind til den der selvstændighedsalder er overstået herhjemme.

    SvarSlet