fredag den 25. september 2009

Moragtigt

Jeg var sammen med min søde brors søde kæreste den anden dag. Hun har lige født, og vi snakkede om nødvendigheder. Ikke til babyen, men til moren. Altså vi snakkede om nødvendigheden af at få nyt tøj. Nu. (På-jeg-har-gået-i-ventetøj-i-evigheder-NU-vil-jeg-ha-rigtigt-tøj-på-igen-måden). Hun drømmer om smalle jeans (det gør jeg også stadig væk) og en pelsvest. Selvom hun er lidt i tvivl om det med vesten, for det er jo ikke så 'ungt', mere sådan moragtigt.
Hmm. Jeg ønskede mig også en i foråret. Fandt i stedet en fantastisk poncho hos creme de la creme ala Edgar. Og det er vist også moragtigt. Faktisk, hvis der er noget der er moragtigt, så er det da vist den butik.
Nå men jeg er vist også kommet ret godt overens med det moragtige hos mig selv. Selv om der er langt fra mig til Yummy mummie ;-)
Og mon ikke den søde nybagte mor også kommer overens med sit moragtige, så snart hun opdager det praktiske i en lækker vest/poncho. Som man lige kan slynge over alle gylpe/banan pletter inden man vover sig ud i virkeligheden. Og så se bare en lille smule yummie ud.
I hvert fald vare det ikke længe inden hun kommer i sine smalle jeans. Hun er allerede skrumpet betydeligt på den første måned. Slet Skjult Misundelse!

0 kommentarer:

Send en kommentar