Hvis jeg var en tjekket blogger, eller en tjekket mor, så ville jeg selvfølgelig have skrevet et indlæg med denne titel i går, hvor vi faktisk ramte den dato, som vi havde opgivet som Sveskens behovsdato. Jeg er så ikke ret tjekket, og har ret beset også fuldstændig skudt en hvid pind efter at få en vuggestueplads lige foreløbigt, og derfor skrev jeg i stedet i går, om min mislykkede søgen efter rytmik til barnet (og moren).
Hvis vi havde fået den der vuggestueplads, da vi havde behov (som jo så var i går!), så behøvede jeg jo slet ikke bekymre mig om udvalget af underholdningstilbud til de små og deres barslende forældre…
Nå men behovsdato; det er jo så den dato man opgiver til kommunens pladsanvisning, som værende den dag man har behov for pasning fra. (…?) Men det virker tilsyneladende ikke. I hvert fald står vi nummer 25 på ventelisten. Og med mindre der bliver en helt uforudsigelig stor udskiftning i vuggestuen de næste måneders tid, så når vi heller ikke at få en plads, til den dato hvor min (forlængede) barsel slutter. Og hvad gør man så? Ja jeg ved det ikke. Endnu. Men jeg har da været en tur forbi min arbejdsplads, for at stikke en finger i jorden, og vejre stemingen. Branchen (arkitekt, that is) er hårdt ramt, men måske (måske ikke?) også på vej tilbage. De meddelte dog at de er fleksible, og i øvrigt endnu ikke kunne se så langt frem (2½ mdr…ikke SÅ lang tid egentlig). Og så er det at jeg tænker: fleksible? Betyder det fleksible i 14 dage, eller betyder det fleksible i 6 måneder? Bliver man opsagt lige så snart man er tilbage? Bliver man tegnestuehelt hvis man bliver væk, for så kan nogle andre sikkert beholde deres job? Og kan jeg overhovedet klare længere tid herhjemme? Bare man for dulan da forstod arbejdsgiversk… eller i det mindste pladsanvisningsk!
onsdag den 2. september 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Godt skrevet, smiler mens jeg læser. Jeg ved lige præcis hvor du er og hvor uforståeligt Københavns Kommunes brug af ordet garanti er. Men jeg har desværre ikke løsningen - noget med privat børnepasning, men så skal du til at være arbejdsgiver, og det er jo som du selv fremlægger det, en helt anden og til tider kompliceret verden.
SvarSletKh
Lykke Rix
De f***** behovsdatoer. Er selv lige ved at prøve at konstruere en fremtid med Kasper det ene sted og Jeppe det andet. Det er røv og nøgler, at de så tilmed kan tilbyde pladser mere end 5 km væk. Hvad fanden forestiller de sig? Jeg kender også flere som har rykket deres behovsdato lang frem, fra barnet var 6 mdr. for at være sikre på at de ikke skulle tage forældreorlov, men så har de fået pladsen, og er jo ikke klar til at aflevere deres 6 mdr. gamle babyer i institution! Tale om dilemma.
SvarSletVi brugte en privat dagplejer til Kasper i en overgangsperiode, smid evt. en mail ud, jeg kender flere som har brugt den 'metode'.
Kh
AM
Kan næsten læse, at der er forskel fra København til Brønderslev i det mørke Nordjylland, men der skete mirakler, da jeg begyndte at kime kommunen ned, og spørge hvor langt nede vi var på ventelisten til byens eneste vuggestue, og hvor stor sandsynligheden var for at vi fik plads til den ønskede dato.. Hun rykkede 10 pladser op på få uger... og fik pladsen.. :-) Held og lykke med projekt "børnepasning" :-)
SvarSlet