3 gode (og deres minusser) fra den første dag efter ferien...
1. Svesken sov en to (TO!) timer lang formiddagslur. Godt nok insisterede hun på at sove de 1½ time af dem i arm med mig. Men jeg har på det seneste (af nød) udviklet en evne til at læse mens jeg ligger i arm. Således fik jeg faktisk læst en god bid af en god roman. Mens jeg lå under en dyne. En mandag formiddag. Det er egentlig en okay måde at holde barsel på. Medmindre selvfølgelig man har trang til at ordne noget. Eller bare ha armene lidt for sig selv.
2. Dejlig eftermiddag med min ynglingsvoksen. Med kaffe og kage. Og en nødvendig gåtur med Svesken, som altså bare er helt vildt pjevset og ulykkelig det meste af tiden. En anelse anstrengende. Især fordi jeg ikke har den fjerneste anelse om hvad det skyldes. Mavepine? Ørene? Tænder? Ammestopsblues? Andet?
3. Tumlingegymnastik. Ikke min favorit, selv om det er mig der har meldt os til. (Hvorfor ligger det mandag kl. 17. hvor alle unger er ved at dejse efter en lang dag?) Men for fisan hvor er det hyggeligt når vi først er der. Og så må man jo tage den efterfølgende umulighed med...
mandag den 21. september 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 kommentarer:
Send en kommentar