Tankespind

Lettelse var det jeg følte, da jeg i går lige snuppede en graviditetstest, og den var negativ.
Kun én gang har jeg haft menstruation siden Svesken kom til verden ,(og ja: det var selvfølgelig i vores ferie!) og siden jeg ellers er præcis som et klokkeværk, med 25 dage i en periode, så var jeg begyndt at gå lidt i selvsving over, at det nu er 38 dage siden sidst.
Ok, jeg tænker at selvfølgelig er der ret stor sandsynlighed for, at regelmæssighed ikke indfinder sig med det samme, -selv om det gjorde det sidst!
Så slår først koldt vand i blodet. Derefter begynder jeg at dvæle ved tanken om en endnu en baby. Ikke nødvendigvis en dårlig ting, jo. Men faktisk heller ikke meningen. Det var jo ligesom derfor det med spiralen blev arrangeret. Og jeg hælder til at vi ikke skal ha flere. For jeg tror simpelthen ikke jeg har overskuddet. Men jeg tror også, at hvis det skulle ske ved at uheld, at jeg blev gravid, så ville jeg sikkert 'komme til' at beholde det...
Og det er så der jeg lige smutter på apoteket for at få tingene afklaret, inden jeg ville komme til at piske stemningen helt i vejret. (Åh en lille baby, hvor deeeejligt... men åh nej ikke nu! Nu skal jeg jo til at ha et liv. Og Svesken skal til at være stor -eller størrere i hvert fald. Og det vil jeg da ikke gå glip af, fordi jeg sidder med en baby i armene. Åh en baby i armene...) Ser i det for jer? Det var sgu lige ved at komme ud af kontrol!
Heldigvis var det falsk alarm. Og jeg afventer nu at uregelmæssighederne bliver indhentet, og det endelig bevis, for at der ikke er 'noget' på vej, indfinder sig.