Pigesur

Helt træt efter en hyggelig dag med min søde barselsveninde, forsøger jeg virkelig ikke at fare i flint over at Fisteren løber rundt i lejligheden og råber 'mor er en numse, mor er en numse, mor er en numse...' (jeg har endda hentet ham tidligt, og været den søde mor)
Da han senere kaster kiks på gulvet, vel at mærke den slags der virkelig virkelig smuldrer meget, så hæver jeg stemmen. Og når han simpelthen ikke gider hører efter hvad jeg siger (det er i virkeligheden det aller værste) så bliver jeg pigesur. På den der måde hvor jeg tænker, at hvis det skal være sådan, så gider jeg da heldigvis slet ikke snakke mere med ham. Jep, på den helt barnlige måde. Og det virker da heller ikke, det har det vel egentlig aldrig rigtigt gjort. For da han to minutter senere har glemt krisen, eller har fået et nyt behov, og jeg sidder og holder demonstrativt mund, så spørger han glad om hjælp til leg.... for fisan!