fredag den 7. august 2009

Og DET er jo også ret dejligt!

Jeg er IKKE på Skanderborg festival. Hvilket betyder at:

-jeg vågnede i morges, og var træt stadig. Ikke fordi jeg havde hørt musik (og drukket øller) hele natten, men fordi Svesken holdt sin egen fest i nat.

-jeg ikke skal stå tæt under bøgetræerne, og hører musik med andre der også drikker øl i solen, men i stedet kan få krammere af babyen hele dagen og synge Mariehønen evigglad rigtigt mange gange.

-jeg kan mødes med min mødregruppe. Ikke i eftermiddag, hvor jeg får besøg af en sød veninde med baby, men i aften. Jep, jeg skal ud at spise, og måske bliver der også en drink. Uden baby. Og jeg har købt sådan en hår-bøjle-dims, så jeg også kan være lidt fin i det. Den var jo ikke gået på Skanderborg, for der var jeg ganske givet Alt Alt for gammel til hårdimser. Som sikkert bliver båret af alle tøser mellem 12 og 18...

1 kommentarer:

  1. Det lyder bare så hyggeligt. Håber, at du havde en dejlig aften.

    SvarSlet