torsdag den 27. august 2009

Er du også faldet af på den?

Jeg er faldet af på den. Det er faktisk kommet så vidt at jeg i sidste i uge, da jeg havde en aftale med en mor fra min første mødregruppe, først opdagede/bekymrede mig om, at jeg havde uredt hår, da vi havde spist frokost. Ude på en cafe. Og var noget hjem til hende, til kaffe og sådan...
Engang, da jeg var teenager, og i årene derefter, altså i virkeligheden under det meste af min uddannelse, og også i et par år derefter, da kunne jeg faktisk ikke engang så godt rende til bageren en søndag morgen, uden at ha været i bad og lige få lidt mascara på. Nu kan jeg nogen gange finde på at gå derhen uden at tjekke, om der evt. skulle hænge mascara under øjnene. Hvis det nu skulle være en morgen, efter en aften, med den slags på øjnene.
Jeg kan klart bedre lide den nye afslappede stil. Det var virkelig anstrengende, altid at skulle se lækker ud, eller i hvert fald så lækker som muligt. På den anden side, så er jeg nok under min barsel, røget lige lovlig langt nok i den modsatte grøft. For ikke nok med at jeg ikke lige for redt håret, eller puttet noget på øjnene, jeg har ligesom heller ikke fået taget mig sammen til at droppe de søde sager. Så graviditetskiloene de er IKKE raslet af.
Egentlig er det ikke noget jeg har bekymret mig så meget om, jeg kom bare lige til at se, sådan helt kritisk, på mig selv i spejlet, og jeg er jo desværre nok ikke sådan en naturlig skønhed, som bare gør sig brandgodt som jeg er...
Desværre falder viljestyrke, på det selvfornægtende område, heller ikke helt naturligt for mig, således har jeg spist to chokoladekiks (nå ja, i det mindste øko) sammen med min formiddagskaffe, på trods af, at det er under 3 timer siden, at jeg besluttede mig for, at nu skulle det være slut med kager. Den regel bøjede jeg så lige, til at det i hvert fald skulle være slut, når det der allerede er i skuffen er væk...
Jeg lover at jeg nok skal tage mig sammen, for jeg gider ikke være nogens tykke mor. Og indtil den fare er drevet over, så tager jeg lige lidt mascara på, og husker at redde håret!

3 kommentarer:

  1. Ha, ha – enig! ... altså ikke i, at du ikke er skøn, som du er – men at man er faldet lidt (meget – MEGET!) af på den her de senere år. Jeg har som hovedregel altid havregrød på tøjet, spaltede spidser, udvoksninger (og p.t. også maling i håret), sorte mascararande under øjnene og slet skjult vom. Opdager først, hvordan det står til, når jeg kigger på billeder fra den gang, jeg var pæn. Så egentlig har jeg det vel o.k. med det sådan i dagligdagen ... Skal vi ikke bare sige, at det er okay?

    SvarSlet
  2. Det er ok. Vores børn synes jo om os (med eller uden mascara). Nu hvor jeg er på barsel hører det til sjældenhedernem at jeg får lagt makeup, men jeg antager jeg kommer ind i rutinen igen, når jeg om ca. 1 måned starter på job igen.

    SvarSlet
  3. Hep - jeg hopper med på BÅDE den med at være faldet af på den og med ikke at have droppet de søde sager. Finder konstant underlige pletter (gylp? grød? spyt?) på mit tøj, selv om jeg nærmest lige har taget det på, og øjenmakeup alle mulige andre steder end lige netop på øjnene.

    Jeg gider heller ikke være nogens tykke mor, men på den anden side gider jeg heller ikke droppe de søde sager - de smager alt for godt. Så indtil videre må Øglen altså bare finde sig i at have en mor, der er lidt flommet og sort om øjnene. Har besluttet mig for, at det er ok. For nu, i hvert fald. :-)

    /iBaby (http://ibaby.smartlog.dk), som åbenbart bare ikke kan finde ud af at kommentere på en måde, så URL'en vises i toppen...

    SvarSlet