For et stykke tid siden begyndte Fisteren, at kalde sin far ved fornavn. Og det generer tilsyneladende ikke Manden. Nu er han også begyndt at kalde mig for Line. Og jeg synes bare slet ikke det er rart. Jeg vil være Mor. Så jeg retter ham, og han forstår det ikke, for 'du HEDDER da Line, mor!' Men han har fanget hvad jeg ønsker, selvom han ind imellem glemmer det, og derfor retter sig selv efterfølgende.
Og jeg ser allerede for mig, hvordan teenage-straffen til mig, bliver at fratage mig min titel... hvis altså jeg får afværget 'katastrofen' nu.
søndag den 19. juli 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hahaha, undskyld med det der kender jeg så godt (både som mor og datter, der kalder sin mor ved fornavn for at drille). Hjemme ved os, kalder Oscar os begge for Skat, det er vist ikke meget bedre end fornavn. Mor ER og bliver det bedste navn (med mindre altså, at man er faren) :-D.
SvarSletJeg hedder også Mette lige for tiden, men det skifter lidt, så måske går det over. Skal hilse og sige at man godt kan dressere dem, har fx. helt ublu sagt til Kasper at når han ber om noget hedder det: Søde Mor. Hehe!
SvarSletpyh, det trøster mig lidt at i andre også er ude i det. Så stopper det måske igen.
SvarSletOg Louise; sjovt at han kalder jer skat, det tyder da på at den generelle omagngstone i det lille hjem er ret god!
Annamette: Manden her har dresseret Fisteren til at sige Stærke Far, når han vil bede om noget. Og når jeg så retter ham, når han har sagt 'vil ha' og sprøger hvad det hedder, så siger han også Stærke Mor ;-) og det jeg vil ha ham til at sige er jo nærmere 'må jeg få'