Jeg har brug for søvn. Min familie har brug for at jeg får noget søvn. Snart. Jeg er træt af, at vågne sur og vrissen, efter alt for få timers søvn i træk om natten. Jeg bliver en sur mor. Og en vrissen kæreste. Og de har ikke fortjent det.
Hvis jeg begyndte at få sovet i længere tid af gangen om natten, altså så jeg måske var udhvilet om morgenen, så kunne jeg måske også tabe nogle af de der graviditetskilo, som nu stædigt og stadig hænger ved her 9 måneder senere... En slankere Line, ville ganske sikkert også være en gladere Line.
Som det er nu, skal der sukker og kaffe til for at få mig igennem dagen. Og det bliver næppe med den diæt, at der ryger kilo af.
Og frihed.... hvor er du?
Vil i dag bruge mine få kræfter på at udtænke en get-away til mig. Som inkludere frihed, afslapning og masser af tid til mig. Uden at Svesken lider afsavn på modermælksfronten. Altså i weekenden måske, og desværre uden overnatning. Er bare så uvant med den slags, at jeg slet ikke kan komme i tanke om hvad det er jeg gerne vil derude alene...
mandag den 27. juli 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Øj, ved præcist, hvordan du har det. For sådan var jeg også, og sådan havde jeg det også indtil for et par mdr siden. Nu bliver banditten et år om lidt, og med nogle få undtagelser sover han heldigvis endelig godt om natten. Fx tænder. Så er jeg sur over, jeg kun har fået fire timer i streg, noget jeg for bare et halvt år siden ville ha' givet højre arm for! Det er så essentielt med søvn, at man slet ikke fatter det, før man mod sin vilje må undvære den i længere tid ad gangen.
SvarSletMåske kan du ønske dig en overnatning hos venner eller familie, der gider varte lidt op? Eller hotel, bare et enkelt døgn at ligge i dynerne og læse, til man er blå i hovedet, det var dét, jeg drømte om, inden han begynte at sove ordentligt. Har det vist stadig til gode ;) Savner virkelig at kunne fordybe mig i en bog..
Jeg håber, du finder noget, der fungerer for dig, for man har det jo, som om man har brækket hjernen, når man har det sådan..
Ok, det koster 2 måske 3 søvnløse nætter mere, at få et sovende barn, der ikke skal have mælk i løbet af natten.
SvarSletJEG SVÆRGER!
Det er hårdt, men hun er 9 mdr. nu og du ved jo godt, at hun sagtens kan komme igennem en nat uden mad.
Du kan gøre to ting:
Allier dig med manden din og en god veninde, mor eller en anden du har lyst til at overnatte ved i et par dage. Gerne en tæt på. Du kan også soive derhjemme, men så er det vigtigt at du lader manden gøre arbejdet og at du finder et sted i lejligheden, hvor du har ro til at sove. Så vænner I hende sammen af med mælken om natten. Det tager ikke mere end et par nætter, så skal hun nok forstå det, og så er jeg sikker på, at hun også er noget mere sulten næste morgen til en lille omgang havregrød med pæremos i :-)
Eller du kan bestille en getaway til om en uge og sætte dig som et mål, at inden da skal hun være vænnet af med mælken om natten. Og så tager du kampen selv og går ind til hende, når hun vågner om natten, forsikrer hende om, at du er der, og at hun er elsket, går ud igen og går ind i gen og går ud igen...osv. lige så længe det tager (igen 2-3 dage) Du kommer til at være træt, men hey, hvordan fungerer det lige nu? Guleroden er din overnatning ved en veninde, Skanderborg festivalen eller med manden din...hvad du ønsker?
Jeg valgte en kombination af de to med Isac og hold kæft, hvor jeg slog mig selv i hovedet bagefter over, at jeg ikke havde taget den kamp noget før. Men man er træt, man mangler overskud, man er næsten ved at dø af udmattelse og selvmedlidenhed og martyrium. Det holder ikke Line!
Undskyld jeg er lidt markant, men du trænger altså til et lille blødt spark og et stort kram :-)
en kort en lang: man er nemlig ikke ret meget til nytte eller glæde med en brækket hjerne, det er netop det! Og jeg tænker stadig over hvor min 'virkelighedsflugt/pause skal gå hen...
SvarSletAB: pyh. Og tak. Faktisk havde jeg lidt brug for at nogen sagde til mig, at det var afvænning der skal til. Havde sat min lid til at sundhedsplejesken ville sige det i næste uge. For selv om jeg jo ved at det er det der skal til, så synes jeg det er svært at tage beslutningen sådan helt selv :-) man vil jo nødig sulte barnet... som ikke spiser SÅ meget 'rigtig' mad.
Jeg skal nok!