lørdag den 25. juli 2009

Det betyder noget!



Outgames er så småt i gang i København. Fisteren og jeg har været i byen i dag, og vi var forbi rådhuspladsen da der var gang i lydprøverne. Det var højt, og jeg tror det bliver en bravende flot åbning i aften.
I vinters, da jeg blev opmærksom på at der skulle afholdes Outgames -at det overhovedet var et arrangement der eksisterede, var min første indskydelse; kan det være nødvendigt, ville det ikke være bedre hvis homoseksuelle bare deltog i alt mulig sport på lige vilkår med heteroseksuelle?
Siden har jeg ændret mening. Og i dag, da vi gik rundt i byen, og det bare vrimlede med glade mennesker fra alle mulige lande, mennesker som elsker andre mennesker af samme køn som dem selv, så var det bare så fedt! Det var stort og det var fantastisk, og jeg er stolt af min by!
Gåsehud og en lille tendens til en tåre da Anisette sang sin sang! Og ja, jeg er ikke helt uvildig, jeg har et svagt punkt for homoseksuelle. Min mor var lesbisk. Og jeg savner hende. Og hun ville ha elsket det. Så nu elsker jeg det for både hende og mig.

0 kommentarer:

Send en kommentar