Jeg skal være faster! Det er ikke en nyhed som sådan, for vi venter familieforøgelsen i august, så den har altså været bagt på et stykke tid nu! Det er min lillebror og hans søde kæreste der skal være far og mor. Det har taget ham ret lang tid at beslutte sig for, at han havde lyst til at blive forælder, hun har vist aldrig været i tvivl. Men nu hvor der er en baby på vej, så glæder han sig, og han forbereder sig. De redebygger, gør de!
Og det fik vi så helt uventet glæde af i går. Min bror skulle nemlig se dr2 tema i aftes, om barsel, og han havde således ikke planer om at gøre byen usikker, på trods af at kæresten faktisk var taget til Jylland, for at gøre netop det, -på den gravide måde.... Og så ville han lige hører om han skulle passe nogle børn, nu han alligevel bare skulle være hjemme! Han har ganske givet fornemmet at nogen var i underskud!
Vi sagde ja tak, sådan tildels, vi afleverede nemlig Fisteren til leg, spisning og overnatning, og beholdte Svesken selv. Og så tog vi ud at spise! Svesken sov i vognen den første lille times tid, så vi nåede vores to forretter uden selskab, og klarede hovedret og dessert med hende som deltager.
Aaaah, det var balsam for sjælen at komme ud, det var jo næsten en kæresteaften... for når man har to, så er én baby jo nærmest pærelet ;-) Og godt nok var vi hjemme 20.30, og Manden faldt i søvn under putningen, men der var 4 retter mad, og et glas rødvin til hver, og voksne (os) der talte med hinanden uden at tre-årig hele tiden afbrød. Og så var der jo dr2 tema til mig mens de andre sov!
Og Fisteren, han er klar på mere onkel-sjov. Men Onklen, han var lidt rystet over hvor tidligt man faktisk kan gå på legepladsen sådan en søndag. Han skulle bare vide :-)
søndag den 21. juni 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 kommentarer:
Send en kommentar