Der bliver ikke ligget ret meget i ske herhjemme for tiden. Eller for at være præcis: der er ikke blevet ligget i ske i flere nætter end hvad der kan tælles på ét par hænder de seneste 7 måneder og 2 dage. Og det er ikke fordi vi ikke kan lide hinanden. Jeg kan ret godt lide ham, Manden min. Og han siger det er fuldstændig gensidigt. Vi har det faktisk ret fjongelong! Og det er alene min skyld at der ikke bliver ligget i ske.
Det er fordi jeg er blevet nærig med mine nætter.
En ting er den indlysende grund til denne nærrighed, nemlig at jeg får alt alt Alt for lidt søvn, og derfor vælger at reservere ALT tiloversbleven tid mellem amninger og putninger til søvn. Også den tid der måtte være lige når jeg har lagt mig, og endnu krydser fingre for at denne nat bliver den, hvor Svesken mirakuløst sover igennem. Og altså teknisk set ikke sover endnu og derfor godt burde kunne ligge bare lidt i ske. Men niks jeg er for nærrig.
For det meste går vi nu heller ikke i seng samtidigt. For i erkendelse af at jeg behøver så meget søvn som jeg overhovedet kan tilrane mig, så går jeg ofte i seng noget før gemalen.
En anden grund er at jeg går og glemmer det.... at jeg elsker at ligge tæt med ham. For jeg ligger jo hele tiden tæt med en anden. Og vi krammer jo også dagen lang, Svesken og jeg. Så mit behov for kropskontakt er jo nok blevet dækket. Det er vel at mærke ikke sådan at jeg bevist undgår krammere fra Manden, mere bare at behovet og tiden ligesom ikke rigtigt når at dukke op.
Og selv om jeg virkelig virkelig elsker den lille Sveskebaby, og elsker at ligge med hende, danse med hende og lege med hende, så glæder jeg mig til hun bliver størrere. For så kommer mit behov for tæthed med Manden sikkert snigende tilbage. Og så kan vi ligge i ske igen, (fordi jeg får søvn igen...på forhånd: Hurra!) og gå og holde lidt i hånd og sådan...
Han glæder sig også tror jeg!
Og vi glæder os også en lillebitte smule til et helt anden slags liv; når børnene er blevet store (som i flyttet hjemmefra) og vi igen skal til at hænge nede på caféerne i tide og utide! Med kølig hvidvin i pinsesolen, og sådan...
mandag den 1. juni 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Enig! ;-)
SvarSlet