Herhjemme har vi ikke det problem eller issue, som jeg kan læse om på andre blogs, og i bøger og artikler... vi har ikke en mor (mig!) som føler at familiens trivsel hviler på hendes skulder. Og heller ikke en far der har det sådan. Vi løfter i flok gør vi... eller nærmere; vi går rundt og venter på at en af de andre løfter :-)
Vi er nemlig lidt dovne, med mig som den klart værste! Manden er egentlig ikke så doven, men han er en nyder ligesom mig, (og ungerne) og han synes ikke at rengøring (bare et eksempel!) er vigtigere end at hygge sig med avisen eller hinanden.
Så her ligner jeg ved ikke hvad, og især efter sådan en weekend, hvor det var langt vigtigere at komme ud i solen, sammen eller hver for sig, end det var at bringe orden i kaos.
Problemet er så, at jeg faktisk synes det er ret lækkert, når det er sådan lidt ryddeligt og med rene vindueskarme og en lille buket blomster og sådan. Så jeg drøner lige en runde i ny og næ, og ordner rodet i små (og store!) sirlige bunker, med det resultat at Manden ikke kan finde noget som helst... men altså; helt ærligt hvor svært kan det egentlig være: det ligger i en bunke, ikk!?
Og det helt rigtige problem er faktisk at jeg brokker mig! Jeg brokker mig over at de ikke kan se at der trænger til en kærlig hånd (med en støvklud og en støvsuger), og det er jo ikke fordi jeg render rundt og gør rent selv hele tiden, jeg synes bare det vil være rigtigt fedt hvis de andre gjorde det!! Manden synes tilgengæld nok det ville være ret fedt hvis jeg holdt lige så meget af et fyldt køleskab (og af gode tilbud) som han, for så ville jeg måske ikke gå forbi Brugsen hver dag, men også engang imellem derind!
Så sådan er der alligevel nogle ting hvor vi måske kunne ønske os lidt noget andet end det vi fik, da vi fik hinanden.
Heldigvis er der langt langt langt flere ting ved hinanden som vi ikke ville undværre :-)
Blandt andet den der tendens til at nyde... bare at gå og gøre det der er dejligt at gøre. Sammen, hver for sig eller ved siden af hinanden.
Og æblet falder ikke langt fra stammen, som bedstemor tørt konstaterede, for Fisteren han vil helst bare hele tiden opleve noget. Hvem skal vi besøge i dag? Skal vi ikke rejse til London? Eller: 'i morgen, mor, så tager vi til Liverpool (udtales Libercool) og ser det DET HELE!'
Vi glæder os til at se hvad Svesken er for en.... men det tyder på at hun vil falde helt udemærket ind i egofamilien :-)
mandag den 15. juni 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Lyder præcis som vores familie. Det er derfor vi inden finansgrisen havde rengøringskone. De bedste 800 kr. om måneden jeg har brugt. Ever!
SvarSletOg som OS! Præcis. Specielt det med Brugsen og at gå derind eller ej... Vi har også rengøringskone – og vi prioriterer hende stadig her under grisen, der ellers æder al luksus op – for hun er bare det BEDSTE! Hun kommer en gang om ugen, og hun kunne sagtens komme hver dag – der ville være rigeligt arbejde til hende. Jeg sætter altid flødeboller og kager og alt muligt frem til hende, i håb om at hun aldrig vil sige op hjemme hos os. For så ville der ikke blive gjort rent. Det duer vi bare ikke til. Vi er meget bedre til at nyde og tage på ture og splatte ud i sofaen ...
SvarSletDet er også lige præcis som hos os. Ikke mindst det med bunker og Brugsen, lyder ret bekendt.
SvarSletVi giiiider ikke gøre rent og gør det helt ærligt pinligt sjældent. Til gengæld hygger vi os en hel del. Vi aftalte faktisk den dag, vi mødtes, at vi ville få en rengøringskone, men det er ligesom aldrig blevet til noget. Og nu hvor jeg er på barsel (og vi virkelig, virkelig trænger til hjælp), kan jeg ikke lige regne ud, hvor man skal gøre af sig selv, mens der gøres rent. Hvad har I andre gjort? De lyder nemlig meget tillokkende.
Åh ja, rengøringshjælp DET ville jeg også gerne ha. Jeg har bare ikke lige regnet ud hvordan man finder sådan en... som er god og sød og til at stole på. Er der nogen der har en de vil dele :-)
SvarSletog ps... dejligt at hører at vi ikke er de eneste der nyder livet mens nullermændende hersker i stuerne!
SvarSletJeg kender en. Nemlig vores gamle, som vi DESVÆRRE måtte holde pause fra fordi der sneg sig en led gris ind. Dammit. Men hun er helt vildt sød og jeg spørger gerne om hun vil have mere rengøring.
SvarSletJeg skal også gerne spørge. Man skal dog passe på med at dele for meget ud af sin rengøringsdame – sidst vi gjorde det, og alle vores venner og min mor fik hende, gik hun ned med stress. Synd for hende og træls for os. Men Birgit, som vi har nu, er vist ikke sådan en, der bliver stresset, så jeg kan da lige høre, om hun har brug for flere timer med kost og spand ...
SvarSletOh tak skal i ha. Jeg vender det lige herhjemme med Finanseksperten. Er jo på nedsatte barselsdagpenge, så må trække på en anden kasse :-)
SvarSlet