'Nå, er der noget vi skal nå inden sommerferien?' spurgte min mand i aftes.
Tjaaa, jeg kan da godt komme i tanke om lidt, men eftersom der ikke er så lang tid til, så er det mest ønsketænkning.
Ting som det sådan i princippet ville være dejligt at nå...
1. Vende Svesken fra nat-amning, eller i hvert fald få hende ned på en enkelt gang...
2. Opfinde helt vildt velsmagende hvidvin uden ret meget alkohol.
3. Ditto rødvin, øl, mojito, manhattan, martini.
4. Tabe 5-10 kilo, så jeg kunne være lækker mor/kone i smart bikini i lækkert vejr.
5. Købe smart bikini.
6. Tvinge nogen til at lade solen skinne. 20-25 grader er tiptop!
8. Lære at sejle en lille båd.
9. Anskaffe masser af bøger.
7. At lære at være totaloverskudsagtig...
Jeg kan nok nå det med bøgerne....
tirsdag den 9. juni 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 kommentarer:
Send en kommentar