lørdag den 13. juni 2009

AAAH....FRIHED!

Når man (jeg) er på barsel, så er man sammen med sin familie hele tiden. Nærmest. Ind imellem får jeg lov at være alene på badeværelset, men det er ikke ret tit. Og nogengange kan jeg også helt u-ledsaget gå i brugsen eller til bageren. I hverdagene er der ganske vist små gyldne åndehuller af mor-tid, mens Svesken sover. Tid hvor jeg læser avisen hjemme ved spisebordet, eller en bog ude i solen, eller når at være en tur rundt på internettet. Men jeg er jo ikke rigtig alene, og kan til en hver tid blive afbrudt... og bliver det også. Og så sidder jeg jo også der og er lidt på vagt hele tiden.
Men i dag fik/tog jeg mig lige lidt alene-tid :-)
Jeg fodrede Svesken, først med grød, og så med bryst. Og så strøg jeg ud af døren og op på cyklen!
3½ time blev det til. Ude i verden, næsten uden at de vidste hvor jeg var henne.
Og lidt vovet var det også... for det var uden cykelhjelm(!) og med en fadbamse(!!) i solen på stranden til strandvolleystævne. Vi var godt nok tre om øllen, en højgravid, en udøvende og så mig, stadig helt vildt ammende... men alligevel!
Da jeg kom hjem var der desværre ingen der havde gjort hytten rent, for så ville det da ha været rent svir.

2 kommentarer:

  1. Årh, det lyder som en perfekt dag. Sådan en står også øverst på min ønskeliste. Frihed, venner, øl og vovemod - hvad mere kan man ønske sig ;-D!

    SvarSlet