Jeg fik i starten af vores ferie den tanke at vi måske skulle besøge et ældre ægtepar der er venner af min mands familie, og som vi ikke har fået set i de seneste 3 år. De ville meget gerne se os, og det var rigtigt hyggeligt. Og så ringede de lige i onsdags og spurgte om vi da ikke ville låne deres sommerhus nu hvor vi havde ferie! Det må være det man kalder god karma! Og vi tog fluks afsted torsdag formiddag og har haft 3 skønne dage i solen.
Det er det hyggeligste lillebitte hus helt nede i strandkanten, og vejret har været SÅ godt, og der har været rødspætter, fiskefrikadeller, kast med sten og familieidyl. Ind i mellem!
For selv om det bare er så skønt at få sådan nogle dage foræret, og vi har haft det skidehyggeligt, så er det virkelig også en balancegang at navigere igennem sådan et par dage, hvor alle helst skal synes at de har haft lidt ferie ved dagens ende.
Vi tæsker rundt for at få alting til at gå op, så Sveskens lurer passer nogenlunde med de tidspunkter hvor vi enten skal kører i bil eller gå ture. Og så at der er mad på lige præcis det tidspunkt hvor Fisteren har lyst til at spise og ikke er for træt eller for travl (det lykkes meget sjældent!) Vi skiftes til at underholde børn, eller vi mandsopdækker en hver. Svesken vil helst bæres rundt, og Fisteren vil hele tiden noget, bare ikke det vi siger. Han siger nej til alle forslag, med mindre det handler om chokolade. Og når han endelig siger ja til noget, så skal han så mange ting inden, at vi ikke når det vi egentlig skulle.
Ingen tvivl om at vi i bund og grund har det skønt, men der er ikke meget genkendelig ferie over det.
For bare 4 år siden bestod ferie for mig i, at jeg havde oceaner af tid til at gøre lige hvad jeg havde lyst til, og for det meste havde jeg ikke lyst til meget. Tid med en god bog i solen var og er langt nok til at gøre mig ferielykkelig. Måske lige en kop kaffe og en sludder. Og et godt glas rødvin om aftenen.
Og nu skynder jeg mig hele tiden. Jeg skynder mig at spise mens jeg har hænderne fri, jeg skynder mig at slappe af mens fisteren er optaget af noget andet, jeg skynder mig at putte dem, så jeg kan få en time i sofaen og så skynder jeg mig at sove, inden Svesken vækker mig igen.
Og jeg må alligevel ha skyndt mig godt, for jeg nåede i hvert fald at blive lidt rød på næsen, selv om jeg først fik bogen lukket op efter ungernes sengetid.
lørdag den 18. april 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 kommentarer:
Send en kommentar