Vi er bare ikke ret gode til at være sammen sådan en hel skøn lørdag hjemme hos os. Det er noget med temperamenterne, især hos mor og søn! Og noget med at yngstemand klart trives bedst på arealer der er af fodboldbanestørrelse og hvor man må løbe meget hurtigt (hele tiden) og råbe højt og synge lige så tit man har lyst. Og så moren (altså undertegende) som faktisk nyder rigtigt meget at være alene hjemme, men bare ikke kan huske hvornår hun sidst har været det. Og så det med grænser der prøves af (uafbrudt) og morens manglende søvn!
Det gik faktisk forbløffende godt da vi fandt en græsplæne og spænede om kap efter en blå plasticbold, men inden var der både blevet skældt ud og smækket med døre (mig) og i det hele taget var det til tider svært at finde ud af hvem af os (mor og søn) der var mest barnlig...
Faren til gengæld han takler det med humor.... som da han, efter at alt havde været forkert i en lille time; forkerte strømper, forkert fodboldtrøje, forkert mælk, havregryn hældt op på den forkerte måde, forkert forælder hjælper på den helt forkerte måde....osv osv, så var rosinerne på den endeligt ophældte portion havregryn pludseligt også forkerte. De var krøllede! De skulle være flade.
SLAM SLAM SLAM
Faren banker med hård hånd alle rosiner flade!
De er sgu meget godt med lidt maskulin handlekraft!
lørdag den 28. marts 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Yeah - Go Daddy!
SvarSletHar haft en lang diskusion med Frk. Fryd (som der er link til på min blog) og Trine (klip en hæl osv:) om mødre, temperament og disciplin. Nøvendigheden af at råbe af sine børn og vise når man bliver gal.
Selv bliver jeg højlydt gal når mine børn har brug for at se det (og det vurderer jeg når de har;-D) Men det sker ikke så tit, for de lærer at navigere efter kropsprog og ansigtsudtryk, langt mere end abstrakte forklaringer og venlige hentydninger...
Man skal bare huske at børn også er en slags mennesker
Jep, det er nemlig det han er, et lille menneske, og det er derfor jeg får lidt dårlig samvittighed når jeg bliver til en teenager der smækker med dørene...
SvarSletGad vide hvad det er i de der nære relationer der gør at alle følelser sidder uden på tøjet?
Også de gode, heldigvis... for vi eeeelsker jo også hinanden!