onsdag den 7. marts 2012

Vi ses måske?

Nå men hej igen, hvis der er nogen her endnu?
Jeg er selv herovre: www.soestervaerk.blogspot.com
Jeg er der dog kun sporadisk, kortfattet og henkastet... fordi jeg på en måde ikke kan lade vær og på en anden måde ikke rigtigt kan komme igang.

Måske skrives vi ved derovre - på min dogme-udgave af en u-designet blog?

Kærlig hilsen!

tirsdag den 14. juni 2011

Kære Blog

Når man skal flytte, så synes den gamle lejlighed pludselig virkelig rar og velkendt, og ikke spor kedelig eller for lille. Man ved hvad man har og ikke hvad man får. Og lige nede om hjørnet ligger der jo også den der ret hyggelige cafe. Og måske har det nye sted nogen virkelig røvsyge overboer der går med stilletter og hører skinger pop.

Når man, efter grundige overvejelser, har besluttet at sige sit job op, så får man alligevel lidt kolde fødder. En lille smule bliver man i tvivl, om det nu også var så slemt. Og så skal man til at lære nye kollegaer at kende. Og man ved ikke hvor tapen er. Og måske er chefen psykopat. Og der hvor man skal stoppe, der ved man jo lige præcis hvor både tape og tusser er. Og måske får man nu aldrig mere ham den flinke der sidder overfor at se igen. Man har jo immervæk brugt det meste af sin vågne tid sammen med ham de seneste par år.

Og når man endelig når frem til, at man ikke skal være kærester med ham man er kærester med mere, så fortryder man næsten med garenti en lille smule når man har ført det ud i livet. For hvem siger, at græsset er grønnere et andet sted. Og han var jo sød. Og rar. Og måske er det bare dig der er en sucker efter lidt spænding. Måske er spænding ikke det optimale. Måske er tryghed. Og så kedeligt var det jo heller ikke at ligge ske med ham hver nat.

Og så nogengange så tænker man, at man for fanden da ikke kan bliv ved med at ha en blog, som man kun sporadisk skriver (små) indlæg på. Men man skal jo heller ikke råbe (at man lukker og slukker) hvis ikke man mener det. Det er jo ikke Peter og ulven det her. Men på den anden side, fandme nej om jeg skriver endnu et indlæg om, at jeg ikke kan finde på noget at skrive. Om at jeg holder pause. For jeg ved jo at så snart man har skrevet et indlæg om at man holder en lille blogpause, så får man pludselig tusind ideer til nye indlæg. Så altså. Måske kommer der igen en dag ord ud af mig på bloggen. Lige nu kommer de ikke. Måske kommer der en ny blog. En dag. Lige nu gør der ikke. Jeg siger ikke op. Vi er stadig kærester. Men måske flytter jeg mig lidt.

Det var bare det jeg ville sige. Hej.

fredag den 3. juni 2011

Vindere!

Svesken, det yndige barn, er begyndt at gå med stilleter! Mine vel at mærke. Jeg forestiller mig at det er pænt irriterende at høre på for underboerne...
Fisteren har for først gang i år haft sine sandaler på. Men først efter at jeg jeg med myndig stemme havde fortalt ham at fodboldspillere ikke altid har fodboldtøj, og dermed fodboldstrømper og sneakers, på...

Det var jo de to skoantusiaster der skulle ha udtrukket vinderene at Julias bog, Sandheder fra en løgner, men nu sover de, hvilket på den ene side er skønt, fordi jeg har en lille smule tømmermænd, men på den anden side skidt, fordi de så sikkert står op med solsortene i morgen tidlig, hvor jeg er den eneste voksne til at lade som jeg er også er vågen, så i mangel af udtrækningsassistenter, bestemmer jeg at vinderne er kommentar nummer 2 og 5 som er lige præcis den skønne blanding af aldre assistenterne her i huset har.

Nr. 2 Camsen og nr. 5 Sur på Natur... Tillykke i har vundet!
Send mig jeres adresser, som jeg så fluks vil ekspedere videre til forlaget, som så vil sende jer jeres boggave.
God læselyst. m

torsdag den 2. juni 2011

Så er det ude..

"Du kan få en skilsmisse kan du" råbte kvinden på det modsatte fortov, efter manden der cyklede foran mig på sin christianiacykel.
Han stoppede ret brat.
De havde begge børn med sig, og jeg tænker at man skal fandme være meget gal på manden, for at råbe sådan over Holmens Kanal, mens man er i selskab med sine børn....

onsdag den 1. juni 2011

Nu med diagnose

Stadig halsbetændelse! Og nu er vi to.
Svesken vågnede uden stemme mandag, og jeg tog mig derfor sammen til at bestille en dobbelt lægetid.
Så nu har vi en diagnose, 2 x pencillin i køleskabet og to trætte patienter. Den store mere træt end den lille, hvis eneste rigtige syptom faktisk er modstand mod indtagelse af medicin og en tendens til at ville underholdes - helst på en gynge!

søndag den 29. maj 2011

Sandheder fra en løgner....tombolaen drejer



Jeg kan godt selv se det. Der er ingen system i det her. Så skriver jeg et virkelig godt indlæg (hvis jeg skal sige det selv) og så skriver jeg tre urimeligt kedelige. Og så ingen i mange dage og så to ligegyldige i rap. Man ved ikke hvad man får, gør man vel?

Det er bloggens charme, siger den dovne blogger...

Men i dag får man noget! Man får muligheden for at vinde en bog!

Jep. I kan vinde skønne Julias fine bog: Sandheder fra en løgner. I den kan du læse om at blive fyret og miste fodfæste, om at finde sig selv igen som mor, kæreste og kvinde, om at have ambitioner og om at lade sine glansbilleder krakelere.
Julia skriver fint og let om de måneder der kom efter barslen sluttede, også selvom det ikke var let det hele. Langt fra let faktisk.

Og hey, vi kender det jo godt selv lidt ikk - selvom det er de færreste af os andre der ligefrem har mistet jobbet som chefredaktør på et internationalt modeblad - så kender mange af os i hvert fald godt til fornemmelse af at skulle ha alting til at falde på plads i nye kasser efter den første barsel.... eller hvad?

Der er to bøger på højkant, og altså hele to vindere! I har til på fredag, hvor jeg trækker vindere.

torsdag den 26. maj 2011

Metusalem

Jeg var for nylig til 40 års fødselsdag/hus med have fest, hvor jeg ikke kendte mere end en ud over værten.
Som de andre gæster ankom, og vi fik hilst, og præsenteret os for hinanden, så tænker man sit. Første indtryk og sådan.
Da vi var bænket tæt om bordet, var mit førstehåndsindtryk først og fremmest at de virkede søde, nogenlunde imødekommende og meget voksne.
Okay jeg tænkte gamle, men jeg mente voksne.
Jeg følte mig ung og ny og grøn bag ørene.
Indtil det gik op for mig at vi var jævnaldrende alle sammen.
Jeg er altså gammel. Suk.

onsdag den 25. maj 2011

Det gode er at man taber sig

Det er onsdag og vi er i mit sjette sygdomsramte døgn. Jeg er så ynkelig, at det er løgn. (vitterlig) Jeg kan ikke spise og jeg kan ikke sove om natten, tilgengæld har jeg svært ved at holde mig vågen om dagen.
Mandag og tirsdag blev jeg nød til at tage på arbejde (JA verden ville faktisk være holdt op med at dreje lige så stille rundt, hvis ikke jeg var dukket op!) og i weekenden var der jo børn over det hele. I dag kunne jeg så sygemelde mig, og forhåbentlig få skrabet kræfter nok sammen til, at kunne være noget for nogen igen - i morgen måske?
Jeg har blundet, og drømt om mad der skal tyggges. Ristet brød f.eks. Og om øre der bare sidder der på siden af hovedet, helt uden at gøre væsen af sig.

Der er bedring at spore, og det har der da også bare at være, for jeg kan ikke orke flere dage uden kaffe og mad, men med yoghurt og panodiler.

søndag den 22. maj 2011

Ikke som forventet

Jeg havde glædet mig rigtigt meget til den her weekend. En lidt halvlang en af slagsen. Med børn der skulle passes fredag og havefest til de voksne. Og bagefter stadig hele to fridage i sol og dejligt børneselskab.

Men mine ører gør simpelthen så ondt og jeg har svært ved at synke.
Jeg nippede til en cognac ude til den havefest og jeg var pakket grundigt ind i tæpper. Jeg var begrænset spas, for at sige det mildt.
Jeg kan ikke rigtigt sove om natten, på grund af de her ører, så i stedet blunder jeg det meste af dagen.
Til gengæld så regner det.

tirsdag den 17. maj 2011

Vinderen er...

... nr. 7. Lisbeth!

Bestemt af Manden, som blev bedt om at løfte ansigtet fra arbejdscomputeren, og sige et tal mellem 1 og 14.

Send mig en mail med din adresse, så sender jeg dig gaven.

lørdag den 14. maj 2011

Bogbloglotteri


Hov jeg har glemt noget. At jeg for helt vildt længe siden, i kommentarfeltet ovre hos Maren, lovede at udlodde den der nye hulebog; Hulernes sang.

Jeg har fået den af forlaget, som er topsøde til at sende mig en bog til omtale i ny og næ. Men jeg har altså ikke læst de forrige i den her serie, og jeg har heller ikke tænkt mig at læse den her.

Undskyld forlag - i har så meget andet godt at byde på. Som Matilde Walter Clark, jeg glæder mig meget til at læse hendes nye! Og Josefine Klougart, som jeg har meget godt om. Og Peter Høeg. Og Morten Ramsland. Og endda Tøger.

Men hende her Ayla i hulen, hun interessere mig bare ikke så meget.

Maren har skrevet om bogen her.
Og du kan vinde den her hos mig. For det lovede jeg som sagt i kommentarfeltet.
Skriv en kommentar, så trækker jeg snart lod.

torsdag den 12. maj 2011

Midt i maj

Jeg er bange for at dø. Det er vel fordi jeg elsker at leve.

Jeg gør mig umage med at leve mit liv.
Mest sådan i det små. Jeg planlægger ikke en rejse til Himalaya eller tænker at jeg skal opleve midnatssolen inden jeg dør. Selvom det ville da være dejligt.

Jeg nyder alt der kan nydes. Børn, mand, bøger, solskin, by, land, mad, tid, dufte...

Jeg er ikke altid lykkelig, men jeg er sjældent ulykkelig.

De fleste af mine dag er almindelige. Og rige på små ting.

Igår læste jeg Siri Hustvedts 'Sommeren uden mænd' til ende, i dag er jeg startet på den igen.

Det er en smuk dag.

En mand jeg kendte døde.
Idag skal han begraves. Derfor er jeg i et tog mod Jylland.

I aften skal jeg se og høre Siri Hustvedt og hendes mand Paul Auster på Det Kgl. Bibliotek.

I morgen er det fredag og min mand siger han vil lave lammekølle.

Vi er midt i maj. Det lysegrønne er overalt.


søndag den 8. maj 2011

Its fashion darling...

Hvis vi nu legede at jeg var så super hip og trendy, at jeg ligefrem var sådan lidt trendsætter-agtig, så ville i, hvis i var typerne der var med på noderne, være sindsygt moderne i striber. Siger jeg jer bare.

En lækker løs og poset buks ville også være ret smart. Og det ville være så hot, så hot at køre chokolade ind med den ene hånd, mens den anden hånd vendte sidder i den bog, som du slet ikke kunne løsrive dig fra.

Arbejde ville være kogt ned til det minimale, og hvidvins-indtag til det højeste.
Og der ville altid være plads til at slentre en tur langs kanalen. I dine hypermoderne toptrendy striber. Og posebuks(er).

For se nu her, jeg har shoppet i denne uge. En sort/sort stribet bluse som jeg kan mærke jeg kun kommer ud af når den skal vaskes.
Og da jeg en aften efter brug, hang den pænt op på bøjlen, og hang bøjlen med bluse på bøjlestangen, så kom jeg til at se, at det meste af det andet der hang der på bøjestangen, også er stribet.
Her er et lille udvalg:


Fra venstre til højre: hvid/lyseblå stribet skjortebluse, blå/blå stribet kjole, grå/grå stribet kjole, grå/grå stribet skjorte, hvid/blå stribet bluse, sort/lilla stribet bluse, blå/blå stibet bluse og forrest den omtalte sort/sort stribede bluse....


Og her, den jeg havde på, da jeg tog billederne af de andre.
Og så er der også den her strikkede sag.

Der er nogen der siger, at 'man' har en tendens til, at fortsætte den stil, man havde da man følte sig mest lækker. Og når jeg ser udvalget af tværstriber i min garderobe, så gætter jeg på, at jeg var tyndere, da jeg var lækker-agtig.

Og hey, hvis du også vil være modeblogger, eller vil læse om hvorfor jeg ikke er det, så er der masser af gode råd at hente her i modebloggerskolen. Hehe.

torsdag den 5. maj 2011

Mulighederne


Nogle gange så har vi sådan nogle snakke mand og kone imellem, eller veninder imellem, om vigtigheden (eller manglen på samme) af at bo inde i København, tæt på alle mulighederne.

Kunne man ikke blive mindst lige så lykkelig i Vejle, Aarhus, Dragør eller på Bornholm?

Det kunne man garentrisse! Måske endda mere?
Det er jo ikke fordi man kommer så meget ud alligevel, sådan som småbørnsforældre. Men muligheden for at komme derud, den er svær at gi slip på. Åbentbart.


Og sådan en halvkølig, men smuk, majaften som i går, hvor jeg kastede mig på cyklen, og hjulede de 300 meter ind til Kongens Nytorv, for at bruge en hel aften på balletten, da var jeg godt nok taknemmelig for, at jeg bare lige havde muligheden.
For det var SÅ fint. Og storslået. Og smukt. Og helt vidunderligt. Gør det siger jeg bare. Hvis du er en af dem der har muligheden.

Balletaften, med værker af Bournonville, Lander og Koborg, spiller til den 19. maj.
Og derefter gæsteopfører Dansk Danseteater stykket Love Songs skabt af Caroline Henderson og Tim Rushton.

Ej men det skal jeg da også ind og se!

Billedet er lånt fra Det Kongelig Teaters hjemmeside.